Dessert/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Farvefin og sund rabarbergrød

Farvefin og sund rabarbergrød

Farvefin og smagsgod, er blandt nogle af de mange ord, der kan siges om den her lækre rabarbergrød. Som du måske allerede har luret, har jeg et svagt punkt for rabarber. For mig er rabarbergrød noget helt specielt. Rabarbergrød var en “stor” del af min barndom, derfor forbinder jeg rabarbergrød med sommer, sol, glæde og gode mindre.

Smagsgod, farvefin og syndig rabarbergrød på den sunde måde

Vi havde et kæmpe rabarberbed i mit barndomshjem og det eneste min mor brugte de smukke røde rabarber til, var til farvefin rabarbergrød. Hvorfor hun ikke brugte det til kager og rabarbersaft må guderne vide, men vi fik ihvertfald store mængder rabarbergrød. Ikke at det er dårligt, for det er det bestemt ikke, hihi!

I denne opskrift, har jeg forsøgt at lave en lidt sundere udgave af den klassiske rabarbergrød, som vi alle nok bedst kender fra vores mødres eller bedsteforældres køkken. Det er næsten farligt at forsøge sig med en klassisk opskrift, for man skulle jo nødigt ændre på det sædvanlige, men jeg må indrømme, at resultatet blev ret så lækkert. Rabarbergrøden er smagsgod, farvefin og syndig på den sunde måde, what’s not to like ?

Det er super nemt at lave og tager heller ikke forfærdelig lang tid, så det er altså bare om at begive sig ud i det. Det er en god måde at få ryddet lidt ud i sit rabarberbed på. Jeg havde selv lige 2 kg rabarber i haven, der blev forvandlet til både kager, rabarberkompot, rabarbersaft, rabarbersirup og til denne farvefine og sommerlige rabarbergrød. Det er vidst det der kaldes for en produktiv søndag, for hvad skulle man ellers bruge sin søndag på ? Måske på lidt arbejde og ikke mindst på tour de france. Tour de france er et must see her hjemme og det er på ingen måde til at slippe uden om. Det er først noget jeg er begyndt at se her inden for de sidste par år, elleres har det aldrig sagt mig noget, men nu kan jeg slet ikke holde tanken ud om ikke at få set det, hihi. Det er sjovt som ens bedre halvdel kan påvirke en.

Opskrift på sund rabarbergrød

Opskrift på farvefin og sund rabarbergrød.

Du skal bruge følgende: 

  • 500g rabarber
  • 5 dl vand
  • 75g sukrin
  • 1/2 vaniljestang
  • 4 spsk kartoffelmel
  • 1 dl vand
  • Fløde og hasselnødeknas til pynt

Sådan gør du:
Skær rabarberne i små stykker og kom dem i en gryde med vand, sukrin og kornene fra vaniljestangen.
Kog op sammen med den tomme vaniljestang og lad det simre i 15-20 minutter, til rabarberne er helt udkogte og trævlede.
Sigt rabarber stykkerne og vaniljestangen fra og kom saften tilbage i gryden.
Kog op igen og smag eventuelt til med lidt ekstra sukrin.
Bland kartoffelmel og vand godt sammen i en kop.
Tilsæt din jævning til rabarbergrøden lidt ad gangen, under konstant omrøring, til grøden begynder at tykne. Tilsæt den passende mængde, til du får den ønskede konsistens på grøden.
Når du har opnået en passende konsistens tages gryden af varmen og grøden afkøles.

Rabarbergrøden kan serveres lun eller kold, hvad du helst foretrækker. Jeg foretrækker den personligt kold med et lille skvat fløde, en lille klat flødeskum, eventuelt et lille strøg sukker. I dette tilfælde el lille strøg sukrin og lidt hjemmelavet hasselnødeknas. Mums siger jeg bare!

Hvis du ønsker en helt igennem kalorielet udgave, så drop fløden og flødeskummen og erstat det eventuelt med lidt mælk eller vaniljeskyr. Det smager også fantastisk.

Opskrift på lækker og kalorielet rabarbergrød

 

Ingen kommentar

Skriv et svar