Morgenmad/ Opskrifter

Syndig kokos overnight oats med chiafrø

Syndig overnight oats med kokost og chiafrø

Her hjemme nyder vi i den grad de sidste feriedage, inden 2019 melder sin ankomst og hverdagen atter starter.

Hverdagen må nemlig godt holde sig lidt på afstand, bare lidt endnu, hih.

Vi sover længe og nyder de langsomme morgner, med morgenmad i sofaen, dynerne helt oppe under hagerne og med Harry Potter i fjernsynet. Ja, vi er igen igen gået igang med, at se de fantastiske film. Hverken ungerne eller R og jeg kan få nok, trods vi har set dem alle en million gange, hih.

Vores morgenmad består enten af en omgang koldhævet boller, eller denne syndige overnight grød, som efter min mening er ret så luksuriøs. Den har en lækker og fløjlsblød konsistens, smager helt vidunderligt – lidt ala grød møder dessert, what’s not to like?

Det er en perfekt morgenmad til de dage, hvor selvforkælelse og hverdags luksus er en nødvendighed, for at komme igennem dagen.

Kender du også de dage?

Overnight oats er noget af det nemmeste at lave og så kan grøden varieres i det uendelige – det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg har virkelig mange favoritter, blandt andet denne med kokos, mango og passionsfrugt – kan du fornemme, at jeg har noget med kokos? heh.

Syndig kokos overnight oats med chiafrø

Print Opskrift
Serveringer: 1 person Forberedelsestid: 5 minutter

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl kokos skyr, alternativ kokos yoghurt
  • 1 dl kokos mælk, alternativt almindelige mælk
  • 1 spsk kokosmel
  • 1-2 tsk chiafrø
  • Mandler, tranebær og æblegrød til topping

Instruktioner

1

I en lille tupperware bøtte med tilhørende låg, blandes havregryn, skyr, mælk, kokosmel og chiafrø godt sammen.

2

Kom låget på, stil på køl og lad grøden stå natten over.

3

Dagen efter tages grøden ud af køleskabet og toppes med mandler, tørret tranebær og lidt æblegrød.

Noter

Hvis grøden er for tyk/klæg i konsistensen om morgnen, så tilsæt et lille skvat mælk, for at løsne grøden lidt op. Grøden kan også lunes i mikroovnene, hvis du ønsker en varm grød. Tilsæt blot lidt ekstra mælk.

Du kan med fordel lave flere portioner ad gangen, da de sagtens kan holde sig i et par dage på køl.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

nem opskrift på raw overnight grød

Ingen kommentar

Skriv et svar