Bageværk/ Madpakke hits/ Opskrifter

Nem opskrift på saftigt sandwich brød

saftigt sandwich brød

De her lækre og saftige sandwichbrød, har jeg udviklet, så de lige præcis passer ned i ungernes Sistema madkasse.

Praktisk ik?

Jeg er simpelthen så hammer træt af, at man ikke kan købe noget sandwichbrød der passer til madkassen.

Har du det på samme måde?

Endelig har jeg fundet en madkasse, som vi ren faktisk kan bruge her hjemme. Vi har virkelig været igennem mange forskellige modeller, der hvergang har virket, som den helt rigtige. Meen nej, jeg blev lokket af det smarte ydre og det der ved første øjekast synes til, at være en genial indretning – boy was i wrong.

10 madkasser senere, har jeg endelig fundet en madkasse, som alle er glade for. Den har de rette størrelser rum og en nogenlunde fornuftig fordelling af dem. Problemet er så bare, at der nærmest ikke er noget brød der passer i størrelsen. Heldigvis lader jeg mig ikke nemt stoppe. Nej, så bager jeg det da bare selv!

Så her er opskriften på nogle super lækre og saftige sandwich brød, i den helt rette størrelse, heh.

Saftigt sandwich brød

Print Opskrift
Serveringer: 12 stk

Ingredienser

  • 25g gær
  • 2 dl vand
  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk chiafrø
  • 400g blomskål, finthakket
  • 550-600g mel
  • Evt. æg til pensling og sesamfrø til pynt

Instruktioner

1

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt creme fraiche.

2

Tilsæt sukker, salt, chia frø og blomkål, og ælt det godt sammen.

3

Tilsæt mel og ælt dejen til den er glat og smidig. Dejen kan måske godt virke lidt våd, men lad den køre på røremaskinen i 5-8 min, til dejen slipper kanterne.

4

Hæld dejen ud på et let meldrysset bord og del den i 4. Med en kagerulle rulles dejen nu ud i et rektangel på 8x46,5 cm, eller et hvilket som helst andet mål, der passer til din madkasse. Løft forsigtigt dejen hen på en bageplade beklædt med bagepapir. Mål af og skær let igennem dejen, så du har 3 sandwichbrød a 8x15,5 cm, eller det mål du skal bruge. Gør det samme med resten af dejen.

5

Lad sandwich brødet hævet lunt og tildækket i 1-2 timer.

6

Pensl eventuelt med et sammepisket æg og drys med lidt sesamfrø - kan undlades.

7

Bag brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 10-12 minutter, eller til de er flotte gyldne.

8

Lad din sandwich brødet afkøle på en bagerist.

Nyd de lækre sandwichbrød med en omgang lækker tunmousse, skinkesalat, lidt lækker pølse, eller hvad der ellers kunne friste.

Rigtig god fornøjelse.

lækkert sandwichbrød

Ingen kommentar

Skriv et svar