Bageværk/ Opskrifter

Perfekte hjemmelavede amerikanske bagels

hjemmelavet bagels

Imorgen tidlig går turen mod Jylland. Derfor er der bagt en ordentlig bunke bagels, så der er til en stor og lækker madpakke. Man skal aldrig gå ned på mad, især ikke når man bliver hangry ligesom mig, hih. Og så er der altså intet, som en lækker amerikansk bagel!

Hver gang jeg tænker på bagels, så kan jeg ikke undgå at mindes, min og R’s kæreste tur til New York. En af de sidste dage på ferien, fik vi de mest overdådige bagels, jeg nogensinde har smagt! De var vanvittig lækre og jeg kan stadig den dag idag, huske præcis hvordan de smagte – det er så tosset.

Jeg har siden dengang, forsøgt mig med et utal af forskellige opskrifter på bagels, i håb om, at kunne genskabe den perfekte bagel, og nu er den der endelig. Den helt perfekte amerikanske bagel.

Opskriften er super nem og lige til at gå til. Du skal bruge få ingredienser og selv en med 10 tommelfingre, kan være med på denne opskrift. Så kast dig endelig ud i en omgang hjemmelavede bagels – du vil ikke fortryde det.

Hjemmelavede bagels

Perfekte hjemmelavede amerikanske bagels

Print Opskrift
Serveringer: 8 stk

Ingredienser

  • Bagels:
  • 25g gær
  • 3.5 dl vand, lillefinger varmt
  • 500g hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk salt
  • Vandbad:
  • 1-1.5 liter vand
  • 1 knsp salt
  • Pynt:
  • 1 sammenpisket æg, til pensling
  • Sesamfrø og blå birkes

Instruktioner

1

Rør gæren ud i vandet - jeg brugte min køkkenmaskine.

2

Tilsæt hvedemel, sukker og salt, og bland det godt sammen i 2-3 minutter, ved lav hastighed.

3

Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1-1.5 time.

4

Vend dejen ud på et let meldrysset bord og slå den let sammen.

5

Del dejen i 8 lige store stykker, som formes til boller. Sæt tommelfingeren gennem midten af hver bolle, så der bliver et hul i midten. Træk godt ud i dejen og udvid hullet - hullet må gerne være stort, da brødet hæver godt op ved kogning og bagning. Form dine bagels, så de bliver flotte runde og stil dem på to bageplader beklædt med bagepapir.

6

Lad dem efterhæve lunt og tildækket i 30 minutter.

7

Kom vand og salt i en gryde og kog op. Når vandet koger skrues der ned til medium varme, så vandet kun simre.

8

Sænk din bagel ned i vandet på en hulske, en eller to ad gangen. Lad dem simre i vandet i 1 minut på hver side, hvorefter de tages op igen med en hulske, og lægges tilbage på bagepladen.

9

Pensl dine bagels med æg, og drys eventuelt med lidt sesamfrø og blå birke. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 20 minutter - roter bagepladen efter 10 minutter.

10

Lad dine bagels afkøle på en bagerist.

Du kan pynte dine bagels med dine favorit frø, eller køre dem helt plain, hvilket er en af mine favoritter.

Der er intet som en plain bagel, der har været i brødristeren og smurt med en generøs mængde Philadelphia. MÅMS.

Rigtig god fornøjelse.

Perfekte hjemmelavet amerikanske bagels

Ingen kommentar

Skriv et svar