Der er intet som søde og saftige æbler med kanel, der er blevet bagt i ovnen. Jeg har længe crawet efter æblekage, så da chancen bød sig for at bage i weekenden, blev denne herlighed bagt. Mums for en lækker kage! Jeg køre stadig efter min kostplan, men her i weekenden er den lagt lidt på hylden, så jeg har kunne nyde et stykke kage og et glas vin til aftensmaden. Det skal der efter min mening også være plads til, bare engang imellem. Så vil jeg hellere løbe en ekstra tur, så der kan være plads til lidt frihed.
Jeg har før bagt denne kage, bare i en udgave med jordbær istedet. Kagen smager simpelthen så fantastisk og du kan bruge lige præcis, den type frugt eller bær du ønsker. Jeg havde en masse æbler i overskud og da jeg havde æblekage crawings, gav det lidt sig selv, hvad jeg skulle bruge æblerne på. Kagen er nem at lave og jeg tør næsten garantere, at du vil elske den. Jeg serverede kagen med en god klat flødeskum, men den kan også serveres med en god vaniljeis eller en omgang cremefraiche, ja mulighederne er mange.
Opskrift på vidunderlig æblekage ala Camilla.
Du skal bruge følgende til æblefyldet:
- 1.3 kg æbler
- 60g smør
- 1 spsk citronsaft
- 1/4 cup hvedemel
- 0.5 tsk salt
- 1/3 cup sukker
- 1/2 cup farin
- Korenen fra 1 vaniljestang
Sådan gør du:
Skræl æbler og skær dem ud i små både.
Forvarm ovnen til 185 grader.
Smelt smør og lad det blive gylden brunt. Det tager omkring 5-8 minutter. TIP! Husk at holde et nøje øje med det, så det ikke brænder på.
Bland mel, salt, sukker, farin og vaniljekorn godt sammen, så der er ikke er nogle små klumper.
Vend æblerne med citronsaft og mel/sukkerblandingen.
Kom æblerne i et stort ovnfast fad og dæk det til med sølvpapir.
Bag æblerne i ovenen i 10 minutter, alt imens at du forbereder dejen.
Du skal bruge følgende til dejen:
- 2 cup hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 0.5 tsk salt
- 1/4 cup sukker + ekstra til drys
- 115g smør – Skåret i små stykker
- 1 cup og 2 spsk piskefløde + ekstra til pensling
Sådan gør du:
Pisk mel, bagepulver, salt og sukker godt sammen.
Tilsæt smøren og ælt det godt ind i mel-blandingen med fingrene, til små krummer. TIP! Det gøres på samme måde, som en god gammeldags crumble.
Tilsæt fløden til dejen og vend det med en gaffel, til dejen netop har samlet sig.
Med 2 skeer tager du et stykke dej og sætter oven på æblefyldet. Fordel omkring 9 stykker dej over æblefyldet. TIP! Det behøver ikke være jævnt fordelt og der må godt være luft imellem.
Pensel dejen med piskefløde og drys med sukker.
Bag kagen i 55-65 minutter, til dejen er gylden og æblefyldet bobler. TIP! Husk at bagetiden kan variere.
Lad kagen stå til afkøling i mindst 20 minutter før du servere den.
Kagen smager bedst når den serveres varm eller ved stuetemperatur.
Ingen kommentar