Bageværk/ Kager/ Opskrifter

Opskrift på fastelavnsboller

lækre fastelavnsboller

I søndags var det fastelavn og derfor skulle der en omgang fastelavnsboller på bordet.

Det er ikke længe siden, at jeg lavet en omgang delux fastelavnsboller med hele moletjavsen. Så denne gang besluttede jeg mig for, at lave en omgang gammeldags fastelavnsboller, som blev peppet lidt op. Fastelavnsbollerne er nemlig fyldt med en lækker vaniljecreme og en sød marcipan-chokolade-remonce.

Ja det er altså noget der kan få mundvandet til at løbe!

Opskrift på fastelavnsboller

Jeg fik 16 fastelavnsboller ud af denne portion, så der var mere end rigeligt, til at jeg også kunne tage lidt med på arbejde.

De smager så ubeskrivelig godt, at hvis de ikke var kommet med på arbejde, så have jeg spist rub og stub, for jeg kunne simpelthen ikke holde fingrene fra dem! Det var jeg heldigvis ikke ene om, da de også faldt i rigtig god jord hos ungerne, der faktisk spiste 2 stk hver. Vi spiste en da vi eftermiddagshyggede og så var vi simpelthen også nødt til, at spise en til dessert, da de bare var SÅ gode, som vores datter så pænt sagde, da hun tikkede efter nummer 2 fastelavnsbolle.

Kombinationen af den bløde bolle der er fyldt med en lækker og cremet vaniljecreme, samt en sød marcipan-chokolade-remonce er simpelthen, som at tage en bid af himlen. Det er bestemt ikke sidste gang, at de er blevet bagt i år, de er nemlig allerede blevet skrevet på favoritlisten!

Fastelavnsbollerne er egentlig forholdsvis nemme at lave og kræver efter min mening, ikke specielt meget tid, men det er helt sikkert individuelt hvad man synes.

Alle ingredienserne jeg har brugt, er ingredienser der er faste i mit køkken, så jeg slap heldigvis for at handle ind, da ungerne og jeg besluttede os for at bage. Jeg har ret meget som faste ingredienser i mit køkken, da jeg bager meget, så det er slet ikke sikkert, at disse ingredienser også er faste i dit køkken.

Opskrift på fastelavnsboller.

Du skal bruge følgende til Bolledejen: 

  • 25 g gær
  • 2.5 dl mælk
  • 2 æg
  • 100 g smør
  • 50 g sukker
  • 0.5 tsk salt
  • 550 g hvedemel +/-
  • Kornene fra 1 vaniljestang
  • 1 tsk kardemomme – Kan undlades

Sådan gør du: 
Smulder gæren. smelt smøret og lun mælken.
Opløs gæren i den smeltede smør og den lune mælk. TIP! Din mælk/smør må ikke være for varm, da det kan dræbe gærcellerne og så vil din dej ikke hæve.
Tilsæt æggene et ad gangen.
Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem i omkring 5 minutter. TIP! Dejen skal være blød og smidig uden at klistre til fingrene.
Lad dejen hæve tildækket i 45 minutter.

Du skal bruge følgende til vaniljecremen: 
2 dl mælk
2 spsk sukker
Kornene fra 1 vaniljestang
2 spsk maizena
2 æggeblommer

Sådan gør du: 

  • Pisk vaniljekorn, sukker, maizena og æggeblommer sammen i en skål.
  • Bring mælken i kog og tilsæt æggemassen under konstant piskning. Kog din vaniljecreme igennem i et par minutter, mens du fortsat pisker.
  • Lad cremen køle helt af, imens du rør i den af og til.

Du skal bruge følgende til marcipan-chokolade remoncen: 

Sådan gør du: 
Ælt sukker, smør og marcipan godt sammen i en skål. TIP! Jeg river altid marcipanen groft, da jeg synes, at det gør det nemmere at arbejde med.
Tilsæt den grofthakkede chokolade og bland det godt rundt.

Sådan former du dine fastelavnsboller: 
Når dejen er færdighævet, rulles den ud på et meldrysset bord, til en stor firkant på lidt under 0.5 cm i tykkelsen. Skær dejen ud i firkanter af ca. 13 x 13 cm.
På hver af firkanterne lægges 1 spsk remonce og 1 spsk creme. Fold hjørnerne ind over fyldet og klem dejen godt sammen i samlingerne, så fyldet ikke kan løbe ud. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, med samlingen nedad.
Lad fastelavnsbollerne hæve igen, tildækket i 45 minutter.
Bag de færdighævet fastelavnsboller i en forvarmet ovn, ved 175 grader i omkring 15-20 minutter.
Lad de færdigbagte fastelavnsboller køle af, inden du begynder at pynte med glasur, smeltet chokolade, eller hvad du nu foretrækker, at pynte dine fastelavnsboller med.

gammeldags fastelavnsboller

Vi spiste de første fastelavnsboller mens de stadig var lune, hvilket klart kan anbefales – de er lige en tand bedre når de stadig er lune.

Et lille tip hvis du har plads i din fryser. Når fastelavnsbollerne er samlet, så pak dem ned og kom dem i fryseren. Når du så har lyst til nybagte fastelavnsboller, så tag dem op af fryseren og lad dem tø op. Når de er tøet op efterhæves de i 1 time, hvorefter de bages. På den måde, har du altid et par friskbagte gammeldags fastelavnboller ved hånden. Det er simpelthen så genialt, hvis man pludselig står med uventede gæster.

Ingen kommentar

Skriv et svar