Bageværk/ Opskrifter

Opskrift på verdens bedste teboller

Verdens bedste teboller

Teboller er noget af det bedste jeg ved. Det er for mig både smagen og duften af barndom. Min mormor serverede altid bløde teboller til sin fødseldage og så er det noget af det eneste min mor kan bage – sorry mor, men du ved jeg har ret, heh.

A og jeg bagte denne portion bløde teboller i sidste uge, hvor vi nød dem som aftensmad foran flimmerkassen, hvor vi så Jumanji – kæmpe succes, de var helt opslugte og flade af grin. Så Jumanji kan på det varmeste anbefales! Den findes på Netflix, hvis du har brug for et godt grin og det jeg synes, er lidt af en spændings-feel-good-film.

Tebollerne er silkebløde og super nemme at lave. Som prikken over I’et lavede A og jeg vores eget lille butter hack. Vi tilsatte lidt brun farin, kanel og honning i lidt blødt smør. Smøren skal være blødgjort, for at gøre det nemmere at blande det hele rundt. Det var en mundvandsløbende og syndig fornøjelse, at sætte tænderne i en lun tebolle, med en generøs mængde hjemmelavet smør – mums!

nem opskrift på teboller

Verdens bedste teboller

Print Opskrift
Serveringer: 20 stk Forberedelsestid: 3.5 time

Ingredienser

  • 25g gær
  • 5 dl mælk, lunt
  • 2 æg + 1 æg til pensling
  • 85g sukker
  • 15g havsalt
  • 900g hvedemel
  • 90g blødt smør, skåret i små tern

Instruktioner

1

Rør gæren ud i den lune mælk.

2

Tilsæt æg, sukker og havsalt.

3

Tilsæt hvedemel over 2 omgange og ælt det godt sammen.

4

Tilsæt de bløde smørtern og ælt det godt ind i dejen. Ælt dejen til den er glat og smidig - det tager ca 6-8 minutter på røremaskinen. Jeg kører 3-4 minutter ved lav hastighed og 3-4 minutter på fuld hastighed.

5

Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.

6

Når dejen er færdighævet, vendes den ud på et let meldrysset bord.

7

Del dejen i 2 lige store stykker, som hver trilles til en pølse. Del hver af dej-pølserne i 10 stykker.

8

Form bollerne og sæt dem på 2 bageplader med bagepapir.

9

Dæk bollerne til og lad dem efterhæve i 2 timer, eller til dobbelt størrelse.

10

Pensl bollerne med 1 sammenpisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 10-12 minutter, eller til de er flotte gyldne.

11

Afkøl tebollerne på en bagerist, eller spis dem mens de stadig er lune.

Noter

Jeg har lavet bollerne på min røremaskine, så hvis du har en røremaskine, vil jeg anbefale at du bruger den.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

bløde teboller

Prøv også mine bløde rosinboller.

Ingen kommentar

Skriv et svar