Aftensmad/ Opskrifter

Opskrift på lækker og hurtig grøntsagssuppe

Opskrift på lækker og hurtig grøntsagssuppe

Dagen i dag startede stille og roligt. For en gang skyld er det en af de der dage, hvor jeg kan tage tingene stille og roligt, trods mange gøremål. Desværre havde Linus, som er vores mindste, høj feber her til morgen da han vågnede, så han måtte naturligvis blive hjemme.

Når ungerne er syge og skal blive hjemme, er de desværre oftes tvunget til, at komme en hurtig smut tur med mig på arbejde, for pakkerne i firmaet pakker desværre ikke sig selv. Heldigvis har jeg indrettet det, så ungerne kan smide sig på en sofa med deres dyne, pude og en Ipad, samt der er sørget for en lækker madpakke. Så det er egentlig ikke et problem at have dem med på arbejde. Det er bare ikke altid helt optimalt, at de skal jages ud af deres senge når de er syge, men det er desværre oftes en nødvendighed.

vanilje havregrød med rabarberkompot

Linus og jeg startede derfor vores morgen ud, med en omgang lækker og cremet vanilje havregrød, toppet med lidt rabarberkompot. Det er altid en god måde at starte dagen på, men det har jeg vidst fortalt dig, lidt mere end bare en gang, hihi.

Efter en hurtig tur på arbejde, samt en utrolig hurtig omgang med forskellige gøremål, blev det endelig tid til at frokosten skulle bikses sammen. Jeg er tilbage på sporet igen og her mener jeg, at jeg er tilbage på min kostplan, som er en rigtig god guide, til hvad der må komme indebors løbet af en dag. Når jeg følger min kostplan, som jo egentlig nok mere er blevet en livsstil for mig, så spiser jeg “sen” frokost, for at det passer med, at der skal være x-antal tid imellem minde måltider.

Opskrift på nem og hurtig minestrone suppe

I dag biksede jeg en hurtig omgang grøntsagssuppe sammen. Den er lavet ud fra tøm-køleskabet princippet, samtidig med der er taget højde for den mængde kalorier jeg sådan cirka skal indtage. Jeg hader at smide mad ud, så det er simpelthen så perfekt, at man af og til kan tømme køleskabet på denne måde. Grøntsagssuppen er stærkt inspireret af en minestronesuppe, jeg har dog fravalgt tomater, da de ikke var en del af indholdet i vores køleskab.

Grøntssagssuppen kan nemt varieres, så lad dig endelig inspirere af opskriften og byg eventuelt videre på den. Det er kun fantasien der sætter grænser. Den er super nem at lave og det tog virkelig ingen tid, så det er fuldstændigt en opskrift lige efter mit hoved, jo nemmere jo bedre i min verden, hihi.

Opskrift på lækker og hurtig grøntsagssuppe.

Du skal bruge følgende: 

  • 5 dl vand
  • 1 grøntsags eller hønse boullionterning
  • 300g blandet og snittede grøntsager – jeg brugte en blanding af rødløg, porre, gulerødder, courgettes, rød og grøn peber samt broccoli
  • 15g små pastahorn, måske bedre kendt som suppehorn
  • 100g kød i små tern – jeg brugte en kotelet, skåret ud i små tern.
  • salt + peber

Sådan gør du:
Vand og boullionterning kommes i en gyde og koges op. Når vandet koger skrues der ned til medium varme og grøntsager og pastahorn tilsættes.
Lad det simre i 5 minutter.
Tilsæt kød og lad det simre i yderligere 5 minutter. TIP! Hvis du ikke er til en alt for “vandet” suppe, så kan du med fordel tilsætte et meget lille skvat jævner, så suppen bliver bare en lille anelse fastere i konsistensen.
Smag til med salt og peber.

Server suppen straks og nyd den med et godt stykke brød. Mit personlig favorit brød til denne type grøntsagssuppe, er et lækkert og friskbagt foccacia brød, mums siger jeg bare! Det er en rigtigt god suppe på en kedelig og kølig gråvejrsdag, eller som en god portion comfort food.

Rigtig god fornøjelse.

Grøntssagssuppe på den nemme måde

2 Kommentar

  • Reply
    Kirsten schnell
    4. marts 2019 at 10:57

    Supersuppe ! Den får vi næste suppedag ! Men jeg jævner med en revet kartoffel, den koger hurtigt ud.
    Hilsen
    Kirsten

    • Reply
      Camilla
      11. marts 2019 at 15:12

      Hej Kirsten
      Det lyders som en super nem løsning, det må jeg prøve 😊 Tak for tippet 😊
      Mvh Camilla

    Skriv et svar