Jeg forsøger på bedste vis, at give ungerne en sund og varieret frokost med i skole. Det kan af og til, godt være svært at se muligheder, når der er så mange begrænsninger i forhold til, at de godt kan være lidt kræsne. Den ene uge kan de lide det ene og den anden uge, kan de ikke lide det mere. Og så kan de lide noget andet, som de ikke har rørt i hundrede år.
Amen det er altså ikke altid lige nemt, at være forældre.
Lige i øjeblikket, nyder ungerne disse lækre, saftig og dejlig bløde sandwichboller i deres madpakker. Jeg bager gerne en dobbelt portion og fryser halvdelen ned, så har jeg nemlig altid friske sandwichboller lige ved hånden.
Jeg opbevarer altid sandwichbollerne i Istad plastposerne fra Ikea, med zip lukning, de er simpelthen så geniale, at opbevarer bageværk i. Bollerne holder sig friske, saftige og bløde i flere dage, hvilket jo er perfekt, når de skal bruges til et par madpakker i løbet af ugen.
De lækre sandwichboller er grove, men uden at være alt for grove. De er spækket med lækre kerner, müsli, havregyn m.m, så det er altså en god og nærende boller, der holder ungerne mætte i længere tid. De er perfekte til madpakker, til en hyggelig skovtur, ja faktisk vil de også være lækre til en fødselsdag, hvis man godt vil have nogle lidt grove boller, som supplement til de bløde fødselsdagsboller eller rosinbollerne.
De er super nemme at lave og denne portion giver 12 store sandwichboller. Du kan sagtens lave bollerne mindre og få denne portion, til at række til langt flere sandwichboller.
Opskrift på bløde og saftige sandwichboller.
Du skal bruge følgende:
- 50 g gær
- 5 dl lunken vand
- 500 g hvedemel
- 200 g fuldkorns hvedemel
- 1 dl hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 2 dl müsli
- 0.5 dl sirup
- 0.5 dl olie
- 2 spsk havregryn
- 1 dl kokosmel
- 2 tsk salt
- Evt 1 æg til penslig, kan undlades.
Sådan gør du:
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er blød og elastisk, men let klistret.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 minutter.
Form 12 boller og klap hver bolle flade, så de har en tykkelse på omkring 2 cm. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve lunt og tildækket i 15 minutter.
Pensl bollerne med 1 sammenpisket æg. Dette step kan sagtens undlades.
Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader, varmluft, i 20 minutter, eller til de er let gyldne.
Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Rigtig god fornøjelse, med at lave disse super lækre sandwichboller.
Ingen kommentar