Bageværk/ Madpakke hits/ Opskrifter

Opskrift på de lækreste og blødeste boller

opskrift på lækre fødselsdags boller

Det der med at finde en ordentlig opskrift, på nogle lækre boller, er altså ikke nemt. Jeg har virkelig været mange opskrifter igennem, men denne opskrift er simpelthen den bedste af dem alle. Det er min all time favorite recipe, som aldrig fejler.

opskrift på bløde og luftige boller

Du vil ikke fortryde at lave disse boller, og din familie vil elske dig for at have lavet dem. Bollerne er dejlig bløde og luftige på den helt rigtige og gode måde. Der er intet som en lækker lun bolle med smør og syltetøj. Jeg kan godt finde på at lave dem, når ungerne har legekammerater med hjem fra børnehaven, som en tidlig aftensmad og ungerne plejer at elske det. Der er til omkring 30 boller i denne opskrift, så der er rigeligt til dagen efter også.

Du skal bruge følgende:

  • 100 g smeltet smør
  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 100 g sukker
  • 1 kg hvedemel

Sådan gør du:

  • Smuldre gæren. Smelt smøret og lun mælken.
  • Opløs gæren i den smeltet smør og den lune mælk.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt i 5-10 min. Jeg bruger altid min køkkenmaskine, da jeg synes at det er klart nemmest. Dejen skal være lidt klistret.
  • Dejen hæves tildækket i 30 min.
  • Rul bollerne og lad dem hæve tildækket i 30 min.
  • Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 225 grader i 12-15 minutter

Opskroft på de bedste boller

Ingen kommentar

Skriv et svar