Er du en sucker for peanutbutter, så er dette opskriften for dig! Nytåraften havde jeg enlig planer om, at server en traditionel chokolademousse, men i sidste øjeblik skiftede jeg mening. Jeg havde nemlig lyst til noget lidt mere fedt og salt, hvis du forstår hvad jeg mener ? Jeg elsker peanutbutter og ville virkelig ønske, at vores udvalg her hjemme, var lige så stort som i USA. Udvalget her hjemme er mega ringe i forhold til deres, men okay, alt her hjemme er bare “mindre”, end over there. Gud hvor jeg savner Florida! Please take me back in time..
Min foretrukne peanutbutter er klart en creamy version, men ved mangel på bedre, kan en crunchy udgave sagtes gå an. Jeg har derfor brugt en creamy peanutbutter i denne opskrift, men det ligger dig frit for, om du vil bruge en creamy eller cruchy peanutbutter. Jeg spiser peanutbutter, så snart jeg kan slippe afsted med det. I hverdagen kommer det gerne på, eller i min morgengrød, på knækbrød toppet med banan eller jordbær og i weekenderne på min morgenbolle. Denne gang besluttede jeg, at det skulle i vores nytårsdessert, and oh boy, wasn’t that a great idea ?! Det synes jeg ihvertfald selv, og familien slugte nærmest deres dessert, så helt dårlig har den ikke været, hihi.
Det er en utrolig lækker, cremet og luftig chokolade-peanutbutter mousse. Jeg er virkelig tosset med den! Den tager nærmest ingen tid at lave og er ret så nem, så du behøver ikke have de store bage skills. Denne chokolade-peanutbutter mousse har en lække fyldig chokolade smag, som samtidig også har en gennemtrængende peanutbutter smag. Derfor rækker en lille portion langt, med mindre du er en større chokolade og peanutbutter sucker end jeg er, for så er du nok af en anden holdning.
Opskrift på chokolade-peanutbutter mousse.
Du skal bruge følgende til chokolade-peanutbutter moussen:
- 150g mælkechokolade, grofthakket
- 50g peanutbutter
- 0.5 dl mælk
- 1.5 dl piskefløde
Sådan gør du:
Bring mælken i kog og tilsæt chokoladen og peanutbutter. Skru ned på medium varme og sørg for, konstant at røre rundt. Fortsæt med at røre i chokolademassen til den bliver jævn og blank.
Pisk fløden til en let flødeskum og vend lidt af flødeskummen i chokoladen. Vend herefter forsigtigt resten af flødeskummen i chokoladen.
Fordel chokolade-peanutbutter moussen i små dessert glas og sæt dem på køl natten over, så de kan sætte sig.
Du skal bruge følgende til hasselnøddeganache:
- 50g mælkechokolade
- 20g peanutbutter
- 0.5 dl piskefløde
Sådan gør du:
Smelt chokolade og peanutbutter over vandbad.
Bring fløden til kogepunktet og hæld den langsomt over den smeltede chokolade og peanutbutter, alt imens du rør rundt i midten af skålen. Fortsæt med at røre, til din ganach bliver jævn og blank, og lad den derefter køle en smule. TIP! Du kan også vælge at stavblende din ganache, det gjorde jeg denne gang.
Fordel ganachen over din chokolade-peanutbutter mousse og stil den tilbage i køleskabet i mindst en time.
Server chokolade-peanutbutter moussen som den er, eller lad dig inspirere af mit billede og pynt den, med lidt røde skovsyre, peanuts, peanutbutter, chokoladeperler og solbærstøv.
Jeg havde meget svært ved at holde fingrene for mig selv, som du nok kan se på billederne, hihi. Så jeg blev simpelthen nødt til, at “prøve smage” inden moussen havde sat sig helt. Det gjorde den bestemt ikke dårligere, hihi!
Rigtig god fornøjelse og Bon appétit.
Ingen kommentar