Til stor skræk opdagede jeg forleden, at jeg ikke har delt en opskrift med dig, på sunde vafler – what happened? Jeg har tidligere delt en klassisk– og en banan vaffel opskrift med dig, en frokost vaffel og en masse forskellige belgiske vaffel opskrifter, men sørme ingen på en sund vaffel. Altså en vaffel der kan spises til morgenmad med god samvittighed, eller måske som en lækker lille snack, når lækkersulten melder sig, men det bliver der lavet om på nu!
Forleden bestod min morgenmad af disse ret så lækre og sunde vafler. De er lavet på banan, spinat og havregryn, som alle er virkelig gode kilder, til at få dækket sit daglige behov for kostfibre, kulhydrater og ej at forglemme, fuldkorn. Udover disse ingredienser, så indholder opskriften naturligvis også æg, som er en god protein og fedt kilde. Hvis man ligger alle disse ting sammen, så er det faktisk en opskrift der giver en god mæthedsfornemmelse, uden at ligge tungt i maven, energi til at gå dagen i møde med, en smagssensation og en farvefin festtallerken, der gør en glad i låget – hvad mere kan man ønske sig?
Opskriften er lige til at gå til, super nem og lynhurtig – just as I love it. Opskriften giver 3-4 saftige og velsmagende hjertevafler, altså en stor portion at gå dagen i møde med. Hvis du ikke kan spise alle vaflerne til morgenmad, så gem dem til senere på dagen, eller eventuelt til dagen efter, hvor de nemt og hurtigt kan lunes på en pande. Hvis du tæller kalorier så udgør vaflerne omkring 350 kcal, hertil skal der så tillægges topping, hvis man altså ønsker topping. Personligt, så gør topping alt for mig, derfor går jeg altid All in, måske du allerede kan fornemme det udfra billedet? hih. De sunde vafler kan toppes med alt hvad hjertet begære og min topping er meget varierende, men forleden var mine frugtbede leveringsdygtig, så derfor de mange bær. Jeg elsker denne tid på året, hvor man kan høste de sødmefyldte bær i egen have. Hvilken topping foretrækker du?
Sunde vafler
Print OpskriftIngredienser
- 1 stor banan
- 50g frisk spinat
- 1 æg
- 1 dl havregryn
- 0.5 tsk kanel
- 0.5 dl mandelmælk, eller anden mælk
- Eventuelt lidt fedtstof til vaffeljernet
Instruktioner
Kom alle ingredienserne i en skål og blend godt igennem med en stavblender, til en glat og jævn dej.
Steg vaflerne i et vaffeljern, eventuelt smurt med lidt kokosolie, medmindre der benyttes et non-stick jern, så kan de steges helt uden fedtstof.
Når vaflerne er færdig, toppes de med din favorit topping.
Jeg toppede mine sunde morgenmadsvafler med 2 spsk skyr, 1 stor tsk Protinella Salted Caramel fra Bodylab og lots and lots of berries, en virkelig god kombination hvis jeg selv skal sige det.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
Ingen kommentar