Jeg var slet ikke klar over, at d. 25 marts var nordiske vaffeldag. Siden hvornår er vi begyndt at have pandekagedag og vaffeldag ? Det er fuldstændigt gået min næse forbi! Jeg er jo mega fan af nærmest alt usundt, så da jeg hørte i radioen, i Go’novas morgen program, at det var stor vaffeldag, tja så var der ikke andet for, end at hente ungerne tidligt og hoppe i køkkenet og hygge. Vi rider da med på bølgen her hjemme.
Jeg elsker at høre Go’nova i radioen på vej på arbejde om morgenen, og jeg høre altid deres podcast så snart jeg rammer arbejdet. Det er simpelthen det mest underholdene hold, og jeg elsker simpelthen Mai-Britt Vingsøe. Hvis du ikke har hørt deres morgen program, så gør det! Jeg ville også ønske at de lavede podcast på Lars & co’s eftermiddags udsendelse, det er også et fantastisk program.
Når men tilbage til dette indlægs rødetråd, vaffeldagen. Jeg fik ideen til bananvaflerne, fordi vi havde en del bananer der levede på deres sidste dage, så de skulle bruges inden for meget kort tid.
Vaflerne blev vanvittig gode, hvis i spørg mig. Der var præcis den rette mængde banan i efter min smag. Jeg spiste vaflerne uden noget tilbehør til, men de ville klart gøre sig godt med lidt vaniljeis. Ungerne spiste dem med lidt varm chokolade sauce på. Mums, jeg får helt lyst til lidt flere.
Du skal bruge følgende:
- 200 g mel
- 75 g sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 vaniljestang
- 75 g smeltet og afkølet smør
- 4 dl mælk
- 1 æg
- 3 små bananer
- 50 g groft hakket chokolade
Sådan gør du:
- Rør mel, sukker, bagepulver og kornene fra 1/2 vaniljestang godt sammen. Tilsæt mælk og æg og pisk til en jævn dej. Tilsæt den smeltet og afkølet smør til sidst.
- Lad dejen hvile i 1 times tid.
- Mos eller blend bananerne. Jeg foretrækker altid at blende dem.
- Tilsæt bananmosen og den groft hakket chokolade til dejen, når dejen er færdig hvilet.
- Varm vaffeljernet og bag vaflerne til de er gyldne.
Jeg fik 10-12 vafler ud af denne portion. Hvis du har lidt vafler i overskud kan de sagtens gemmes til dagen efter, eller du kan fryse dem ned, så du altid har lidt lækket lige ved hånden.
Ingen kommentar