I øjeblikket spiser vi ikke stivelse og gluten, kun ved få undtagelser. Det vil sige, at vi ikke spiser ris, kartofler og pasta – pasta spises kun som kikærte- eller bønne pasta. Vi spiser mere fisk og mindre kød, men vi har altid haft mange kødfrie dage, så det er ikke helt nyt.
Ungerne får stadig kartofler, ris og kage, hvis de ønsker det. Jeg vil ikke tvinge mine madvaner ned over hoved på dem, det skal være deres eget valg.
Valget om ingen gluten betyder, at vi ikke får brød i øjeblikket – gud hvor jeg savner “rigtigt” brød! Istedet så spiser vi dette absurd lækre skyr franskbrød, skyr boller, broccoli brød eller andet grønsagsbrød. Det betyder dog også, at vi bruger absurd store mængder skyr og æg i øjeblikket, hih.
Dette skyr franskbrød, er et virkelig godt alternativt til almindeligt brød. Det er super nemt at lave og det tager ingen tid, at bikse sammen. Vi snakker maks 10 minutters arbejde – jeg bruger typisk 5-7 minutter på det.
Brødet har en god konsistens, der minder om “normalt” brød, og så kan det med fordel kommes i brødristeren, hvis du ønsker at spise det som et toastbrød.
Sidste weekend lavede jeg brunch for hele familien. Her ristedede jeg brødet, toppede med et spejlæg, bacon og frisk karse, samt gnavegrønt on the side. Familien elsker det og det kan på det varmeste anbefales.
Nem opskrift på skyr franskbrød
Print OpskriftIngredienser
- 450g naturel skyr
- 4 æg
- 165g havreklid
- 2 spsk. FiberHUSK
- 3 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
Instruktioner
Kom skyr og æg i en skål og rør det godt sammen.
Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det hele godt sammen.
Kom dejen i en brødform beklædt med bagepapir. ag franskbrødet i 25-30 min., indtil det er gyldent. Lad det køle af.
Bag franskbrødet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, i 25-30 minutter, eller indtil det er flot gyldent.
Lad brødet afkøle på en bagerist.
Nyd det lækre brød med hjemmelavet æggesalat og gnavegrønt, eller hvad du ellers måtte foretrække.
Velbekomme.
Ingen kommentar