Cupcakes/ Opskrifter

Luftige banan cupcakes med silkeblød chokolade-karamel frosting

Luftige banan cupcake med silkeblød chokolade-karamel frosting

De her luftige banan cupcakes har vundet mange hjerter, især vores ældste kan ikke få nok af dem, så jeg har pænt fået besked på, at bage dem i morgen, når Kian skal havde dem med til deres arrangement i skolen. Der er ikke så mange forældre der har meldt sig på banen mht bagningen, så jeg bager også nogle småkager og lidt andre cupcakes. Det vil være så synd for ungerne, hvis der ikke er bagt nok, det kan jeg simpelthen ikke have på samvittigheden!

Nok verdens bedste banan cupcake med silkeblød chokolade-karamel ganach

Dette er nok opskriften på verdens bedste banan cupcakes. De er bløde, luftige og saftige på en og samme tid, what’s not to love ? Det er enlig lidt som at tage en bid af himlen, når man sætter tænderne i sådan en lækker sag her. De er toppet med en skøn og glansfuld chokolade-karamel frosting, ja måske er det enlig mere en ganach, det er vel alt efter hvordan man definere frosting, hihi. Enlig skulle frostingen have været en let og luftig frosting, men et eller andet sted i min processe må der være gået noget galt, for den blev aldrig rigtig fluffy, som en frosting skal være, der skal i en sprøjtepose og bruges til at lave smukke swirls. Jeg valgte derfor at dyppe mine banan muffins, i den bløde og glansfulde ganach / frosting. Jeg synes faktisk heller ikke at det skader, at de er lidt enkle i udtrykket, for cupcakes kan altså hurtig blive alt for voldsomme og uoverskuelige at se på, ja nærmest så man ikke orker at sætte tænderne i dem, for man ved bare, at man har det i hele hoved efterfølgende. Det var som om at de tiltrak lidt mere opmærksomhed, fordi de var lidt mere enkle. Måske enkelt også er godt nok, hihi.

Denne portion gav 24 alt for lækre banan cupcakes. De er super nemme at lave og kræver ikke det helt store, så alle kan være med på dem, no exceptions. Der er valnødder i denne opskrift, men de kan sagtens udskiftes med en anden type nødder, eller helt undlades hvis du er nøddeallergiker, eller i tilfælde af, at de skal serveres til en allergiker. Er der ikke altid en allergiker i ens familie, der ikke kan tåle nødder ? I vores familie er det Rasmus mor og søster der er allergiker, så der bliver altid bagt noget andet til dem, hvis der skal laves noget med nødder. Faktisk er det blevet lidt at en vane for mig, at sørger for at der altid er noget uden nødder, hvis jeg skal bage til folk jeg ikke kender, for der er altid mindst en allergiker til steder.

Når men enyhow, så er det altså nogle fantastiske banan cupcakes, og kombinationen af den søde kage og chokolade-karamel frostingen, er helt fantastisk. Jeg kan faktisk slette ikke få nok, så måske jeg skal bage lidt ekstra i morgen, så vi har lidt ekstra til os selv her hjemme, hihi. Frostingen kan selvfølgelig erstattes med en anden type frosting, hvis du har en anden foretrukken frosting, du heller vil bruge. Hvis du er til cream cheese frosting, så kan jeg også anbefale denne, alt for lækre chokolade cream chesse frosting, den smager helt fantastisk!

Bløde banan muffins med chokolade-karamel ganach

Opskrift på luftige banan cupcake med silkeblød chokolade-karamel frosting.

Du skal bruge følgende til banan cupcakes: 

  • 230 g smør, blødt
  • 300 g sukker
  • 4 æg
  • Kornene fra 1 vaniljestang
  • 315 g hvedemel
  • 0.5 tsk salt
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 dl sødmælk, lun
  • 2 bananer, most
  • 50 g valnødder
  • 50 g små chokoladeknapper, eller grofthakket chokolade

Sådan gør du:
Pisk smør og sukker let og luftigt. TIP! Jeg bruger altid min røremaskine og det tager omkring 5 minutter.
Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt imellem hvert æg, men uden at overmikse.
Sigt mel, salt og bagepulver sammen.
Tilsæt melblandingen og mælk.
Tilsæt banan, herefter valnødder og tilsidst chokoladeknapper. Pisk godt imellem hver tilsætning, men uden at overmikse dejen. Dejen skal bare lige være ordentlig kombineret.
Gør en muffin-form klar og fordel dejen ligeligt, imellem alle formene. TIP! Jeg bruger en isske, så dejen bliver ligeligt fordelt i alle forme. Jeg fylder mine muffinsforme ca 3/4 op.
Bage dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca 18 minutter, eller til at en tandstik trækkes op, uden våde krummer på.

Du skal bruge følgende til chokolade-karamel frostingen: 

  • 115 g sukker
  • 1.5 spsk vand
  • 1.75 dl piskefløde
  • 225 g chokoladeknapper eller grofthakket chokolade, gerne af 55-70%
  • 225 g smør, skåret i tern

Sådan gør du:
Kom sukker og vand i en lille gryde/kasserolle. Varm det op ved medium varme og rør indtil sukkeret er opløst. Når sukkeret er opløst, må du ikke røre mere. Bring det i kog og lad det simre indtil det er gylden brunt, det tager omkring 10 minutter.
I en anden lille gryde varmes fløden op til kogepunktet. Når fløden rammer kogepunktet tages gryden af varmen.
Hæld forsigtigt den varme fløde over den varme karamel og rør indtil den er glat. Lad det herefter stå i 3 minutter. TIP! Når fløden hældes op til den varme karamel, vil det syde og boble helt vildt, det er helt normalt, no vories. Du skal være obs på, at det er farligt at få varmt karamel på huden.
Kom chokoladen i en en stor skål, eller i din røremaskine-skål. Hæld den varme karamel over og lad det stå i 2 minutter, uden at røre i det. Når det har trukket i 2 minutter, kan du begynde at røre i det, indtil chokoladen er helt smeltet og glat.
Start din røremaskin på lav hastighed, og lad den røre til chokolade-karamellen er afkølet, og skålen ikke længe er varm, når du rør ved den.
Tilsæt smør tern og fortsæt med at mikse din frosting til den er let og luftig. TIP! Det er her omkring noget gik galt i min processe, så min frosting ikke blev så fluffy, som ønsket. Tænker at chokolade-karamellen ikke har været helt koldt nok.

Når dine cupcakes er helt afkølet, er de klar til at blive dekoreret med frosting.

Efter min mening smager de allerbedst, når de har stuetemperatur, så jeg opbevarer dem altid i en tætlukket beholder, eller på et kagefad med låg. På den måde holder de sig friske i flere dage, hvis du selvfølgelig kan holde fingrene fra dem så længe. Her hjemme holder de ikke så længe, der ryger de inden man for set sig om, hihi. De er gode at servere til fødselsdage, til uddeling i skolen/børnehaven, som en lækker lille dessert, eller som en syndig eftermiddags snack.

Rigtig god fornøjelse, med at lave disse skønne vaniljeprikket og svampet banan cupcake, toppet med en lækker chokolade-karamel frosting.

opskrift på vaniljeprikket og svampet banan cupcakes, toppet med en lækker chokolade-karamel frosting.

Ingen kommentar

Skriv et svar