Andre lækkerier/ Morgenmad/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Lækker opskrift på fluffy og grove pandekager

Lækker opskrift på sunde, grove og fluffy pandekager

Dagen i dag har bare været en af de der dage.. Dem tror jeg vi alle kender, men nøj hvor er det altså bare ikke altid lige nemt, at være voksen! Når jeg har sådanne dage, huske jeg altid tilbage på min barndom, hvor jeg tit brokkede mig til mine forældre, over at de bare havde det så vanvittig nemt, for de skulle ikke op i skole, de havde ikke lektier for, de skulle ikke til sport og hvad jeg nu ellers mente var hårdt. Min mor kikkede altid på mig, med et helt bestemt blik, hvorefter hun sagde, jeg ville ønske jeg kunne være barn igen, du ved slet ikke hvor nemt du har det. And boy was she right!

Efter 2 uger ferie, har jeg og ikke mindst resten af familien, virkelig svært ved at komme op om morgenen og svært ved, at falde i søvn om aftenen. Jeg håber virkelig snart, at vores søvn rytme er tilbage, til det normale igen. Derfor stod min og Linus morgenmad idag, på de her utrolig lækre og grove pandekager, da vi trængte til lidt ekstra selvforkælelse på sådan en ekstra kold fredag morgen. Her hjemme passer det sådan sammen, at Rasmus står op med de 2 store og sætter dem at i skolen, inden han selv kører på arbejde. Så er jeg så forbandet heldig, at jeg står for Linus der ligesom jeg, er virkelig stor fan af langsomme morgener. Jeg bander tit over børnehaven, der vil have at børnene bliver afleveret inden kl 9, hvilket jeg lige skal indskyde, at jeg sagtens kan forstå, men det betyder ikke, at det gør mig mindre irriteret. Kl 9:30 eller kl 10:00 ville passe meget bedre ind i mit og Linus skema. Se det er altså noget af det jeg især sætter pris på, ved at være selvstændig. De fleksible arbejdstimer er bare guld værd.

Når men tilbage til vores morgenmad, nemlig de her lækre grove pandekager. Jeg savner de lækre fluffy amerikanske pandekager fra Miami, så jeg besluttede mig for, at forsøge at lave dem i en sund udgave, eller ihvertfald i en sundere udgave, nu hvor jeg skal tilbage på rette kurs igen. De blev faktisk ret så lækre og Linus synes bestemt ikke, at jeg havde lavet nok, så måske jeg skal til at erstatte min morgengrød med pandekager, bare en gang imellem, hihi. Grov pandekagerne blev lette og luftige, men havde samtidig en ret så lækker konsistens, da de indholder kærnemælk, ligesom amerikanske pandekager. Det er bestemt ikke sidste gang, at de har stået på menuen!

Opskrift på nemme, sunde, grove og fluffy pandekager

Opskrift på sunde, grove og fluffy pandekager.

Du skal bruge følgende til grove pandekager:

  • 1 dl rugflager
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 tsk kanel
  • 2 spsk æblegrød
  • 6 mandler
  • 1 æg

Sådan gør du:

  • Kom alle ingredienserne i en skål og blend det med en stavblender.
  • Steg pandekagerne i lidt kokosolie på en varm pande. Har du en non-stick pande, så kan de også steges uden nogen former for fedtstof på panden. Tip! Lav dine pandekager små i størrelsen, så er de lettere at vende på panden.

Server pandekagerne mens de stadig er varme og top dem, med din fortrukne topping. Vi spiste pandekagerne med et par skiver banan, bær og lidt Zero pancake topping. Mums, siger jeg bare!

Rigtigt god fornøjelse og velbekomme.

Grove pandekager til morgenmad

 

Ingen kommentar

Skriv et svar