Hverdag

Det der med fodbold..

Fodbold

Det der med fodbold er ikke mig, det har det aldrig været. Jeg forstår mig virkelig ikke på det! Faktisk, så er jeg hende fra fodbold reklamerne der intet forstår.

Trods det – for mig, intetsigende spil, var hele familien inde og se fodbold igår – simpelthen så hyggeligt og en sjov oplevelse. Jeg er jo nødt til at varme lidt op, inden vi skal til Berlin og se fodbold, selvom det godtnok ført er til marts.

Min far og K har de sidste 4-5 år haft platinkort til parken, så de har set nærmest alle tænkelige kampe. De har et helt særlig bond og jeg kender ingen som de 2, der kan råbe og skrige så meget under en kamp – de er pot og pande.

Igennem årene har min far stødt udvidet sin platinkort samling, og har nu hele 6 faste pladser i Telia parken. Det er hovedsageligt til ham selv, K og hans business partnere. Men det sidste år, hvis ikke også det er de sidste 2 år, så har R også fået lusket sig med. Det er blevet en rigtig drenge ting i familien og det lader til, at de har en fest hvergang.

Lille L er med sine 5 år, ved at været nået den samme alder, hvor min far for første gang tog K med i parken, hvilket jo har udviklet sig til noget helt særlig. Så lige nu venter de egentligt bare på, at lille L er klar på at tage med ind og se kamp.

Fodbold

Mine forældre er i øjeblikket på ferie i Italien, så alle 6 platinkort til parken er for en kort stund vores. R har aldrig nogle problmer med, at finde nogle der godt vil med ind og se en kamp, men igår blev vi enige om, at vi alle sammen skulle tage der ind sammen. Det var en meget god måde, at se om lille L have lidt interesse og en god måde, at bruge lidt tid sammen som familie – man kan aldrig bruge for meget tid sammen som familie.

Det var en virkelig god oplevelse, med gode pladser. Var slet ikke klar over, at de havde pladser, så tæt på banen – wow.

Der er en helt særlig stemning der inde, man kan på ingen måder beskrive den, den skal simpelthen opleves. Alle med faste pladser kender hinanden, alle er på krammer, humøret er højt og stemmerne ladet helt op.

A synes det var lidt kedeligt, men hun så da en del af kampen, hyggede sig med en stor portion popcorn og fik flettet mit hår et par gange. Lille L synes der blev råbt lige højt nok, når der blev scoret, men han var selv lige så god til at råbe og ikke mindst klappe. Jeg tror han synes det var sjovt, han var lidt svær at gennemskue, for det var en sen kamp og han var lidt små træt. Men jeg tror han er klar, til at komme med ind og se kamp, når det er de lidt tidligere af slagsen.

Noget andet der virkelig imponerede mig, var sikkerheden. Hold nu fast, hvor var der meget politi og mange vagter. R fortalte, at der plejer at være mere politi, især når det er de helt store kampe. Har svært ved at forestille mig, at der kan være meget mere politi, men det kan der åbenbart. Dejligt at se den store sikkerhed.

Trods min manglende interesse for fodbold, var det en fantastisk oplevelse, som nu gør, at jeg kun glæder mig endnu mere til K’s gave, som vi skal indfri til marts – det blive awesome!

Fodbold

Ingen kommentar

Skriv et svar