Trysil har virkelig været god ved os i dag. Ingen skyer og masser af sol, eller ihvertfald masser af sol på den ene side af bjerget og ekstra meget sol på toppen. Et utrolig smukt syn og jeg er virkelig taknemlig for, at jeg endelig får lov at opleve, hvor smukt det også kan være, når man er ude og stå på ski. Sidste år var der kun sol den første dag og resten af ugen, var det overskuet og meget disset, så det er en sand fornøjelse, at kunne stå på ski for 2 dag i træk, hvor det er super lækkert vejr, trods den meget hårde kulde.
R og jeg tog de 2 store unger med på en meget lang piste tur på 3.5 timer, hvor ungernes onkel og kusine joinede os, super hyggeligt og en virkelig skøn tur. Når man kommer hjem efter sådan en tur, så er man meget træt og total mættet på frisk luft, skønt! Efter den meget lang tur, kan jeg konstatere, at jeg stadig kan blive sådan helt lille pige bange, du ved der hvor tårene for alvor presser sig på, panikken melder sig og jeg får aller mest lyst til bare at stampe i jorden og sætte mig ned på numsen og bare kure ned af det ufattelig høje bjerge. I sådanne tilfælde er det altså godt, at jeg er så satans stædig, så jeg ikke lader mig kue af de overvældende følelser og bare fortsætter.
Trysil er uden tvivl et fantastisk sted med rigtig mange gode pister, især til sådan nogle som mig, der stadig er nybegynder og mangler føling med sine ski. Nogle af pisterne er meget befærdet og andre er næsten helt øde, så vi søger mod de næsten ødede pister, så jeg ikke er så nervøs for at blive væltet bagfra af andre uerfarne. Må inddrømme at den dårlige oplevelse efter igår, stadig sidder i kroppen, så jeg er virkelig nervøs, når der kommer nogle susende forbi i rekordfart. Er ikke tvivl om, at jeg nok skal få nervøsiteten under kontrol igen, jo hurtigere jo bedre!
Ungerne er også tossede med stedet, måske det skyldes de ufattelig gode børneområder og det søde personale. Lille L var med farfar ude på ski, imens R og jeg var med ungerne ude på den lange piste tur. Han er simpelthen så lille og sød og ikke mindst, rigtigt god på de bitte små ski. Mit hjerte smelter lige lidt ekstra, når man kan hører hans latter og glædes hvin, helt oppe på toppen af pisten. Han var så god, at han selv tog liften op, det glæder jeg mig virkelig meget til at se imorgen.
Vi sluttede dagen af med endnu en tur på pisterne, efter en omgang lækker aftensmad. Det er simpelthen så fantastisk når mørket falder på, hvilket det gør ret så tidligt her oppe på denne tid af året, og pisterne er helt oplyste. På den tid af dagen er pisterne næsten helt øde og man kan været heldig, at have pisterne helt for sig selv, hvilket er ekstra fantastisk, når man skal øve sig på lidt forskellige ting, hvor det ikke er så fedt, at folk kommer susende forbi i rekord fart. Desværre er pisterne kun åbne om aftenen tirsdag, fredag og søndag, så jeg tror, at vi tager en aftentur igen på fredag. Vi skal bare huske at pakke os ekstra godt ind, for man ved bare at det er kold, når ens øjenvipper fryser til is, shiit!
Imorgen starter A og jeg ud med en mor datter tur på børnepisterne. Hun er ustoppelig og kan slet ikke få nok, så det er uden tvivl på sin plads, med lidt mor datter kvalitetstid, så kan hele familien stå sammen efter frokost. R’s knæ har brug for hvile, så han har godt af en langsom morgen og formiddag.
Ingen kommentar