Morgenmad/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Sunde belgiske vafler til morgenmad

Sunde belgiske vafler til morgenmad

Dagen i dag har enlig været sådan lidt underlig, da jeg for engang skyld har haft en stille og rolig mandag. Normalt er vores og især mine mandage ret hektiske, så det var faktisk helt vildt skønt for engangskyld at have en rolig mandag, hvor der både var tid til at lave en lækker morgenmad bestående af sunde belgiske vafler, en skøn frokost, en tiltrængt løbetur og forberede aftensmaden, så Rasmus ikke hang på den, efter en lang arbejdsdag foran computeren. Mandag og tirsdag er jeg nemlig til svømning med ungerne, så der står Rasmus for madlavningen.

Her til morgen besluttede jeg mig for, at lave en portion belgiske vafler til morgenmad, men altså, den sunde udgave af en omgang belgiske vafler. Ellers så får jeg jo aldrig smidt de sidste 2 kg, hihi. Jeg mangler altid de sidste 2 kg, så let’s face it, de ryger nok ikke. Jeg skal nok bare indse, at min normal vægt er min nuværende vægt. Lige nu lever jeg i benægtelse og er fast besluttet på, at de 2 kg skal ryge!

Det er ikke ofte at de her lækre vafler kommer på bordet, men når de gør, er der rift om dem. De er simpelthen så lækre og faktisk bare helt igennem perfekte. Det mest perfekte er, at det er en sundere udgave af belgiske vafler, som er proppet med gode proteinrige ingredienser, som holder dig mæt i længere tid og giver god energi til kroppen. Jeg toppede mine vafler med en smørklat, lidt Zero pancake topping og friske bær, mums siger jeg bare! Den her opskrift gav mig 4 store belgiske vafler, hvoraf Rasmus snuppede den ene, imens jeg hurtigt kikkede væk. Af og til er han altså som et lille barn, men skal jeg være ærlig, så havde jeg heller ikke kunne spise dem alle sammen, så når alt kommer til alt, så gjorde det ingen skade, heh.

Opskrift på lækre og sunde belgiske vafler

Opskrift på sunde belgiske vafler.

Du skal bruge følgende: 

  • 1/2 banan
  • 2 dl havregryn
  • 1 æg
  • 2 æggehvider
  • 0.5 tsk vaniljepulver, eller kornene fra 1/2 vaniljestang
  • 0.5 tsk bagepulver
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 spsk Sukrin, eller Bodylab Zero
  • lidt kokosolie

Sådan gør du: 
Blend alle ingredienserne godt sammen. TIP! Jeg bruger altid min stavblender.
Varm dit vaffeljern op.
Sprøjt lidt kokosolie på de varme plader i vaffeljernet, så dejen ikke hænger ved.
Kom lidt dej i vaffeljernet og luk låget.
Kik til vaflerne af og til, så de ikke brænder på. De er færdige når de er flotte gyldne.

Server vaflerne imens de stadig er varme, med din foretrukne topping. Jeg er stor fan at en smørklat, masser af frisk frugt og lidt sirup, se det går man aldrig galt i byen med, hihi.

Lad dig endelig inspirerer af opskriften og feel free, til at viderudvikle på den. Kærnemælken kan med fordel erstattes af mandelmælk, alm. mælk, eller måske enda erstattes med æg, hvis du vil omrokere lidt på proteiner og kalorier. Der er nærmest ingen begrænsinger, så slå dig løs.

Rigtig god fornøjelse.

Sund morgenmad - Belgiske vafler

 

Ingen kommentar

Skriv et svar