Aftensmad/ Opskrifter/ Vegetarisk

Smagsgod og farvefin bulgursalat

Farvefin og smagsgod bulgursalat med masser af grønt

Denne farvefine og smagsgode bulgursalat er perfekt til en lækker steg, til klassiske mormor frikadeller, til grilpølserne eller som en lækker vegetarisk frokostsalat.

Mulighederne er mange og begrænsningerne få – bulgursalaten kan serveres til alt hvis du spørg mig.

Det er en rigtigt sommerlækker bulgursalat, med fokus på at få lidt ekstra grønt i mavserne. Jeg har valgt, at komme en masse grøntsager i salaten, som både store og små her hjemme kan lide, og som samtidig også komplimentere hinanden godt – balance du ved, surt-sødt og sprødt-blødt.

Du kan i princippet komme lige præcis det i salaten som du ønsker, men jeg bliver nødt til at slå et slag for denne sammensætning. Den er frisk, farvefin og bare super lækker. Det er i den grad den perfekte sommesalat til grilbordet.

Prøv den!

Sund bulgursalat på den nemme måde

Smagsgod og farvefin bulgursalat med masser af grønt

Print Opskrift
Serveringer: 6 pers.

Ingredienser

  • Salat:
  • 2 dl bulgur
  • 400g cherrytomater
  • 1 agurk
  • 25g frisk mynte
  • 1 stort rødløg
  • Kernerne fra 1 granatæble
  • 200g feta af god kvalitet
  • Dressing:
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk honning
  • Salt og peber

Instruktioner

1

Salat: Kog bulgur efter anvisning på pakken.

2

Skær tomater i kvarte.

3

Halver agurkerne på langs og skrab kernerne ud med en ske. Den halve agurk deles på midten, som igen deles på midten, så du har 4-6 stykker på langs. Snit nu i små stykker på tværs. Gentag med den anden halvdel af agurken.

4

Løget snittes i fine stykker.

5

Hak den friske mynte.

6

Kom alle ingredienserne i en stor skål - husk grantæblekernerne, smuldre feta henover og vend det hele godt sammen.

7

Dressing: Pisk alle ingredienserne godt sammen - hvis du er en sucker for dressing, så dobbel opskriften op.

8

Tilsæt dressingen til bulgursalaten og bland det hele godt sammen.

Jeg serverede denne lækre bulgursalat til en omgang klassiske mormor frikadeller, med tzatziki og manitoba boller on the side.

Et lille fif. Lav bulgursalaten dagen før den skal serveres, eller som minimum et par timer før. Så når de forskellige smage at trænge rigtigt igennem og især smagen af mynthe, som i den grad tager denne bulgursalat til nye højder, mums.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Nem og lækker bulgursalat

Ingen kommentar

Skriv et svar