Her til morgen startede jeg dagen ud, med denne lækre og uimodståelige havregrød med kanel og æggehvide. Jeg har tidligere delt opskriften med jer, men nu kommer den altså lige igen, for den er simpelthen så skøn, at den fortjener endnu et indlæg!
Der er intet som at starte morgnen ud, med en omgang varm havregrød og slet ikke, når man står op til denne kulde, som der er over os i øjeblikket. Jeg har mest af alt bare lyst til putte mig endnu længere ned under dynen, når uret ringer om morgenen, men det dur jo ikke, når man har små børn og et arbejde der kalder på en.
Det er virkelig en god måde at starte dagen på, med en omgang varm havregrød. Ikke nok med at man bliver varmet godt op og får den der feel-good fornemmelse i kroppen, så holder den dig også mæt over en længere periode. Jeg tilsætter æggehvide i min havregrød for at få ekstra protein indebors, men også for at at holde min krop mæt, så jeg ikke får lyst til at indtage en masse andet, inden det er tid til mit mellemmåltid. Jeg spiser med omkring 3 timers mellemrum, for at kunne holde “programmet” når jeg følger min kostplan. Hvis du ikke er til æggehvide i din havregrød, så kan det sagtens undlades, men konsistens vil dog ændre sig en smule. Æggehviden tilføre en ret så lækker cremet og lethed, hvilket giver dig en let og luftig, men samtidig også cremet havregrød, mums. Denne havregrød med kanel og æggehvide er min goto grød og den bliver indtaget flere gange om ugen. Faktisk består min morgenmad langs de fleste dage af havregrød, ja det har du jo nok luret, men havregrød med æggehvide. Den der æggehvide gør bare noget virkelig godt for en omgang havregrød, så prøv det!
Opskrift på sund havregrød med kanel og æggehvide.
Du skal bruge følgende til 1 pers:
- 1 dl grovvalset havregryn
- 0.5-1 tsk kanel
- 2.5 dl vand
- 2 æggehvider
Sådan gør du:
kog havregryn, kanel og vand op ved høj varme, imens du rør i grøden. Når grøden koger, skrues der ned på medium varme. Lad grøden simre til den har den ønskede konsistens. Når havregrøden er begyndt at samle sig, tilsættes æggehviden under omrøring.
Når havregrøden igen har den ønskede konsistens, tages den af varmen.
Server din havregrød med masser af lækker topping, man skal nemlig aldrig gå ned på topping, hihi. Jeg toppede min morgengrød med friske blåbær, hindbær, ristede hasselnødder, chokoladecreme og dulce de leche, mums siger jeg bare!
Ingen kommentar