Drikke/ Opskrifter

Opskrift på skøn solbærsnaps

Opskrift på skøn hjememalvet solbærsnaps

Der er intet som jul og hvad der dertil hører. Jeg elsker især julen da den giver anledning til en masse hygge, utrolig god mad og snaps i lange baner, i selvskab med vores skønne venner og familie. 2 juledag tilbringer vi altid hos Rasmus onkel og tante, i selvskab med hans tantes side af familien. Det er altid en super hyggelig og utrolig sjov dag, som vi hvert år ser frem til. Der bliver serveret en masse god mad og ikke mindst, et hav af forskellige hjemmelavet snaps. Det er enlig derfra, at jeg fik ideen til selv, at forsøge mig med denne hjemmelavede solbærsnaps.

Jeg kan ikke fordrage snaps, bare lugten af det gør mig dårlig, derfor var der ingen tvivl om, at jeg skulle forsøge mig med en snaps lavet på bær. Det er faktisk utrolig nemt, at lave snaps og kræver ualmindelig lidt udstyr og ingredienser.

Det der tager længst tid, er at snapsen skal stå i ret langtid og trække, så det er en ret god ide, at gå igang med snapsebryggeriet omkring oktober måned, hvis du gerne vil have, at snapsen skal være klar til diverse julefrokoster i december måned. Jeg kom lidt forsent igang med vores solbærsnaps, men den smagte nu helt fantastisk alligevel.

Jeg er tosset med denne solbærsnaps, den blev intet mindre end hel fantastisk! Hvilken enlig nok skyldes, at den er lidt til den søde side, eller det synes de mandlige smagsdommere ihvertfald. Men hey, den er jo sådan set også lavet til mig, som ikke kan fordrage snaps. Der skal alligevel en del til, at kamuflere den fæle smag af en klar Brøndum. Der er ingen tvivl om, at denne snaps bliver en del af vores snapseudvalg igen til næste jul. Jeg har allerede flere ideer til et par nye snaps der skal brygges til næste år.

Opskrift på hjemmelavet solbærsnaps

Print Opskrift
Serveringer: 35

Ingredienser

  • 1.5 flaske klar Brøndumssnaps a 70 ml.
  • 400g solbær - Jeg brugte frosne solbær
  • 400g sukker

Instruktioner

1

Bland 1 flaske snaps med sukker og solbær. Lad snapsen trække i et stort sylteglas i mindst 1 måned, eller indtil sukkeret er opløst. Vend glasset dagligt, så sukkeret bliver fordelt og dermed ordentligt opløst. Filtrerigstidspunktet er ikke så vigtigt, da bærenen kan ligge længe før de begynder at påvirke smagen negativt. Snapsen skal stå mørkt imens den trækker.

2

Når snapsen har trukket nok, filtreres snapsen, hvorefter den skal smage til.

3

Når snapsen er smagt til og tilpasset i smagen, hældes den på en flaske.

4

Server snapsen iskold.

Noter

TIP! Jeg fortyndede snapsen med en halv flaske snaps, da den var meget koncentreret i smagen, måske du vil have den yderligere fortyndet. Jeg tilføjede desuden også 2 spsk ahornsirup, da jeg synes at snapsen havde en lidt bitter eftersmag.
TIP! Ahornsirup kan med fordel bruges, til at tage den bitre eftersmag. Smag dig frem, så kan det ikke gå helt galt.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Opskrift på lækker solbærsnaps

Ingen kommentar

Skriv et svar