I går aftes lavede jeg disse lækre protein firkanter. De er virkelig gode, så dem har jeg nok ikke i fred fra manden.
I sidste uge, handlede jeg en stor omgang protein pulver på fitnessguru.com. Jeg elsker deres hjemmeside. Den er så fin, total overskuelig og ikke mindst brugervenlig. De har mange gode produkter, så igen var jeg nødt til at begrænse mig, hvilket jeg ikke er alt for god til, men jeg fik da holdt mig i skindet, men det er bestemt ikke sidste gang jeg har handlet der.
Jeg er meget spændt på, at se hvad jeg kan få kreeret af disse skønheder. Glæder mig især til, at prøve pandekagerne en af dagene i denne uge. Jeg lover at skrive et lille indlæg, om hvordan de bliver, så snart de er afprøvet.
Til de her skønheder, skal du bruge 2 produkter fra Fitnessguru. Man kan garanteret også bruge produkter fra andre producenter, men jeg har lavet dem ud fra disse produkter, så der er ikke andet for, end bare at eksperimentere lidt med andre produkter, hvis du ikke har de pågældende produkter.
Du skal bruge følgende til nederste lag:
- 1/2 scoop One whey – Chocolate Hazelnyt
- ca 15 dadler
- 1 dl mandler
- 2 spsk kakao pulver
Du skal bruge følgende til mellem laget:
- 0.75 dl peanut butter
- 1 scoop One whey – Vanilla White Chocolate
- 30 g salte peanuts, hakket
- 0.5 dl vand
Du skal bruge følgende til toppen:
- 100 g sukker fri mørk chokolade
Sådan gør du:
- Blend mandlerne til mel. Tilsæt resten af ingredienserne til nederste lag, og blend til en klistret masse. Hvis massen ikke er klistret nok, så tilsæt lidt flere dadler, eller eventuelt lidt vand.
- Beklæd en firkantet form på 20×15 cm med bagepapir, og pres massen godt sammen i et jævn og glat lag.
- Bland alle ingredienserne sammen til mellemste lag. Massen skal have samme konsistens som peanut butter. Hvis massen er for tør, tilsæt lidt vand.
- Spred peanut butter massen ud i et jævnt lag over nederste lag.
- Smelt chokoladen og fordel det jævn over mellemste lag.
- Stil på køl til chokoladen har sat sig, og skær den herefter ud i små firkanter.
Rigtig god fornøjelse med at lave dem 🙂
Ingen kommentar