Bageværk/ Dessert/ Kager/ Opskrifter

Opskrift på nemme og lækre fastelavnsboller

opskrift på lækre fastelavnsboller

I anledningen af, at det er fastelavn i morgen, har jeg været i køkkenet for lige at forsøge, om det der fastelavnsbolle bagning, var noget for mig. Jeg har lavet en meget nem og hurtig udgave, da det der med at lave sin egen wienerbrødsdej er lidt tidskrævende. Det er ikke specielt svært, det tager bare lige lidt længere tid end jeg lige havde.

fastelavnsboller

Jeg er ret stolt af mit første forsøg. Der er klart plads til forbedringer, men er sikker på at de sidder lige i skabet, når jeg skal lave dem igen imorgen. De smager rigtig lækkert, og er efter min mening ikke lige så kvalm, som dem du køber i bageren.

Fyldet i fastelavnsbollerne kan du variere som du har lyst. Det er en smagssag hvilken type frugt mousse man bedst kan lide, eller måske du bare vil have en klassisk fastelavnsbolle ligesom bageren laver dem, med fyld af syltetøj, creme og flødeskum.

Jeg skal lave en ordentlig portion i morgen, da jeg skal have med på arbejde mandag. Jeg har tænkt mig at lave en masse forskellige, med varierende fyld, så der er lidt til hver smag. Tænker at lave med chokolademousse, hindbærmousse, flødeskum og måske også noget ananasmousse. Nu må vi se hvad det bliver til imorgen.

opskrift på fastelavnsboller

Til disse skønheder skal du bruge følgende:

  • 1 pakke Mette munk fastelavnsboller (Købt i Rema1000 til 8,-)
  • 1/2 brev kagecreme fra dr. oetker
  • 2,5 dl mælk
  • 20 g groft hakket mørk chokolade
  • 1/2 l Piskefløde
  • 50 g mørk chokolade
  • 3 spsk mælk
  • 1/2 pakke jordbærmousse/fromage

Sådan gør du:

  • Lav fastelavnbollerne efter anvisning på pakken og lad dem køle helt ned.
  • 3 spsk mælk og 50 g mørk chokolade smeltes sammen ved svag varme. Når det er smeltet, sættes det til afkøling.
  • Pisk 2.5 dl mælk med det halve brev kagecreme i ca 2 min, til det er let og luftigt. Stil på køl i 20 min.
  • Pisk 1/2 L piskefløde til en stiv flødeskum.
  • Halvdelen af flødeskummen sættes til side, mens den anden halvdel af flødeskummen blandes med jordbærmousse pulveret. Husk at følge anvisningen på pakken for jordbærmoussen.
  • Kagecremen vendes forsigtigt med med den tilsidesatte flødeskum og de 20 g groft hakket chokolade.
  • Nu er du klar til at samle fastelavnsbollerne .
  • Halver de afkølede fastelavnsboller.
  • På bundene af fastelavnsbollerne, fordeles den smeltede chokolade i et jævn lag.
  • Kom jordbærmoussen i en sprøjtepose og sprøjt jordbærmoussen langs kanterne på bunden af fastelavnsbollerne. Der burde være nok til, at du kan nå rundt om kanten 2 gange på hver bund.
  • Kagecremen kommes ligeledes i en sprøjtepose. Fordel kagecremen på chokolade-laget, i det “hul” du har lavet af jordbærmoussen.
  • Tilsidst lægges toppen af fastelavnsbollen roligt på bunden.
  • Pynt fastelavnsbollen lige som du ønsker.

Vola, så har du lavet en hurtig omgang hjemmelavet, velsmagende fastelavnsboller til familien.

Rigtig god fornøjelse.

hjemmelavet fastelavnsbolle

Ingen kommentar

Skriv et svar