Bageværk/ Madpakke hits/ Opskrifter

Opskrift på lækre pizza muffins

pizza muffins opskrift

Kian ELSKER pizza, som i virkelig elsker! Der er ingen tvivl om, at det er hans livret og stod det til ham, så spiste vi pizza hver dag. Vi har derfor lavet rigtig mange forskellige pizza udgaver, og nu hvor han går i skole, er det jo så heldigt, at han kan få det med i madpakken, så slipper vi også for, at skulle spise pizza flere gangen om ugen, for jeg er virkelig træt af pizza, hih.

Denne gang har jeg kastet mig ud i, at lave pizza muffins. Mums de smager godt, og de var et kæmpe hit. Flere af børnene fra Kian’s klasse, savlede over hans madpakke, så måske det er noget man også kan bruge, som uddeling til fødselsdage i børnehaven eller i skolen. Ja til en børnefødselsdag, ville det nok heller ikke være helt skævt, at servere dem.

De var faktisk ret nemme at lave og fyldet har Kian tildels bestemt. Vi fik 32 stk ud af denne portion, så jeg besluttede lynhurtigt, at lave 12 stk med “voksen” fyld, så var der også lidt til Rasmus, når han havde brug for en lille treat. Jeg lavede en omgang tøm køleskabet, så vi fik pizza muffins med skinke og ost, disse var efter Kian’s ønske, så lavede jeg nogle med parmaskine, pesto og løg. Sidst men ikke mindst, lavede jeg også nogle med kartofler, rosmarin, feta og pesto. Den sidst nævnte, er uden tvivl min absolut favorit. Jeg er en sucker for kartoffel pizza, ja i det hele taget bare for kartofler. Så er det jo rigtigt fedt, at jeg ikke må røre kartofler på min kostplan, spørg mig lige om jeg er lidt halv irriteret over det! hvis bare slutresultatet bliver godt, så har det helt sikkert været det hele værd, at skulle undvære mine elskede kartofler, hih.

Fyldet i disse pizza muffins, variere du fuldstændig som du har lyst. Det er så forskelligt hvad man godt kan lide, så du kører bare på med det fyld du ønsker. Skulle du have alt for mange pizza muffins i overskud, så frys dem ned. Det er aldrig helt skidt, at have nogle pizza muffins lige ved hånden.

Du skal bruge følgende til dejen: 

  • 1 pk. gær
  • 1.5 cup vand
  • 1/4 cup olie
  • 4 cup hvedemel
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker

Sådan gør du: 
Opløs gæren i vand og tilsæt olien.
Miks de tørre ingredienser i og rør det godt sammen. Bemærk! Det er en klistret dej.
Smør en ren skål med lidt olie. Bemærk! Dejen hæver til dobbeltstørrelse, så brug en stor skål.
Kom dejen i den smurte skål, og drys med lidt oliven olie.
Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i 1 time, eller til dejen er hævet til dobbelt størrelse.

Når dejen er færdighævet, smøres dine muffins form med olie. TIP! Så er de små pizza’er nemlig lige til at få op.
Kom godt med mel på bordet og kom lidt på hænderne, så dejen ikke klistre sig fast.
Tag en lille klump pizzadej og begynd, at forme den som en mini pizza på bordet.
Når du har formet den lille pizza, så kommer du den ned i muffin formen, så godt som du nu kan. Du skal nok trykke lidt med dine fingre, så du er sikker på at den er helt ude i kanterne.
Når du har fyldt alle dine muffins forme ud med pizzadej, fyldes de med dir fortrukkende fyld. TIP! Jeg fint hakkede nogle friske tomater og lagde i bunden, og kom derefter mit fyld oven på. Det gjorde, at de ikke blev tørre og samtidig gav en frisk smag til de lækre pizza muffins.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca 12 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.

opskrift på pizza muffins

De smager uden tvivl bedst når de er sprøde og lune, men de er stadig rigtigt lækre dagen efter, hvis ungerne skal have nogle med i madpakkerne. De er et sikkert madpakke hit.

 

Ingen kommentar

Skriv et svar