Bageværk/ Madpakke hits/ Opskrifter

Opskrift på lækre og grove koldhævet kanelsnegle

Opskrift på lækre og grove koldhævet kanelsnegle

Jeg har længe leget med ideen om koldthævet snegle og der er sikkert mange forskellige måder at gøre det på, jeg valgte en metode, som passer ind i vores hverdag her hjemme. Det er jo lige om at få tingene til at hænge sammen, for det er ikke altid lige nemt i en travl hverdag.

Opskrift på saftige og nemme koldhævet kanelsnegle

Resultattet blev helt fantastisk hvis jeg selv skal sige det. Lækre saftige og ikke mindst luftige kanelsnegle, som jeg med lidt bedre samvittighed godt kan give ungerne med i madpakken, for ja, jeg er den type mor der giver mine unger lidt lækkert med i madpakken, som de kan spise når de har spist hele deres frokost.

Både store som små var vilde med kanelsneglene, de gik lige i hjerterne hos familien, så det er ikke sidste gang, at de er blevet bagt. De var ualmindelig nemme at lave, hvilket egentlig nok skyldes, at det er koldhævet kanelsnegle, men om ikke andet, så er denne opskrift lige til at gå til. Dejen bikses sammen om aftenen, om morgenen rulles den ud og kanelsneglene sættes til efterhævning. Efterhævningen kan garanteret godt skippes, men det passede bedst ind i planerne her hjemme, at de fik lov til at efterhæve, indtil jeg kom hjem fra arbejde kl 13. Næste gang vil jeg skippe efterhævningen og bage dem med det samme, for det skal prøves!

Opskrift på lækre koldhævet kanelsnegle.

Du skal bruge følgende til dejen: 

  • 25 g gær
  • 4 dl mælk
  • 3 dl vand
  • 6 spsk olie
  • 2 spsk sukker
  • 0.5 spsk salt
  • 5 dl hvedemel
  • 2 dl durummel
  • 1 dl grahamsmel
  • 2 dl rugmel

Du skal bruge følgende til remoncen:

  • 260 g smør
  • 160 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 6 tsk kanel

Sådan gør du: 
Rør gøren ud i koldt vand og tilsæt olie, sukker og salt.
Tilsæt dem forskellige mel i dejen lidt ad gangen, og rør dejen glat. Dejen skal være glat, blød og våd, men uden at løbe.
Kom film over skålen og stil den i køleskabet nattenover.

Om morgnen tager du dejen ud af køleskabet og lader den hvile i 20 minutter.
Strø et godt lag mel ud på køkkenbordet, inden du vender dejen ud på køkkenbordet.
Strø lidt mel ud på toppen af dejen og rul den ud til en rektangel, med en tykkelse på ca 0.5 cm. TIP! Sørg hele tiden for at tjekke, at dejen ikke klæber sig fast til bordet.
Smør remoncen ud i et jævnt lag, men lad 1 cm på alle kanter og leder være fri.
Rul dejen stramt sammen og skær den i stykker på ca 3-4 minutter.
Sæt sneglene i en smurt bradepande.
Lad sneglene efterhæve tildækket i 2-4 timer, eller hvad der lige passer ind i dine planer.
Bag kanelsneglene i en forvarmet ovn ved 200 grader, varmluft, i 18-20 minutter.
Lad kanelsneglene afkøle på en bagerist.

Kanelsneglene kan med fordel pyntes med glasur, cream cheese frosting, eller lige hvad hjertet ellers måtte begærer.

Rigtig god fornøjelse.

Opskrift på lækre koldhævet kanelsnegle

 

2 Kommentar

  • Reply
    Marie
    12. november 2019 at 18:36

    Bliver der ca 20 kanelsnegle pr portion?

    • Reply
      Camilla
      15. januar 2020 at 10:50

      Hej Marie
      Jeg fik omkring 15 store snegle ud af opskriften, men alt afhænger af hvor store eller små man vil have dem 😊
      Mvh Camilla

    Skriv et svar