Mmh.. Denne skønhed gik lige i hjertet på min kære mand og er tilføjet til listen, over lækkerier der skal laves igen og igen. Denne variation var blandt de 6 forskellige is, min datter og jeg lavede i kristi himmelfartsferien.
Der findes et hav af forskellige opskrifter, på pistacie is. Jeg har forsøgt mig med et par forskellige opskrifter igennem årene og denne er til dato, den mest velsmagende af dem alle. Jeg synes at det i de fleste af opskrifterne, har knebet med at få den rette pistaciesmag frem, men det lykkedes rigtig godt med denne opskrift. Det var klart fars og mors favorit is, hvorimod ungernes favorit is var vaniljeisen og chokoladeisen med fuge brownie. Det er en super nem opskrift, så der er ingen undskyldning for ikke, at lave en omgang velsmagende og lækker is. Du vil uden tvivl vinde et par billig point fra din familie.
Du skal bruge følgende:
- 1/2 liter piskefløde
- 1 dåse kondenseret mælk
- 2 tsk vanilje ekstrakt
- 100g pistaciemasse
- 1 håndfuld groft hakkede pistacienødder
Sådan gør du:
- Det er vigtigt at fløden og den kondenseret mælk er kold.
- Pisk fløden til en blød flødeskum.
- Tilsæt den kondenseret mælk og pisk videre til du har en stiv flødeskum. TIP! Pas på du ikke overpisker, da fløden vil skile.
- Tilsæt vanilje ekstrakt og rør det godt ind i flødeskummen. TIP! Vanilje ekstrakten gør at isen ikke krystallisere i fryseren, så det er et vigtigt step.
- Tilsæt pistaciemassen og de hakkede pistacienødder og vend det forsigtigt i flødeskummen.
- Kom pistacieflødeskummen i en tæt slutte beholder og frys den i mindst 6 timer.
Efter mindst 6 timer i fryseren er isen klar til servering. Velbekommen.
3 Kommentar
Rasmus
7. juni 2015 at 12:00Den smager så godt den is!
Mere af det herhjemme 🙂
Thomas Ulrich
23. marts 2017 at 15:08Mange tak for opskriften.
Køber du pistaciemassen eller laver du den selv?
Jeg har set følgende opskrift:
Ingredienser:
– 65 g usaltede, afskallede pistiacienødder
– 200 g marcipan
Mal eller blend nødderne fint til det begynder at blive en sammenhængende masse. Ælt pistaciemelet sammen med marcipanen og rul den færdige pistaciemasse til en pølse og pak den først i bagepapir, derefter i en plastikpose.
Opbevares på køl til den skal anvendes.
Camilla
29. marts 2017 at 20:09Hej Thomas
Jeg køber pistaciemassen, men jeg er da vidst nødt til, at prøve din opskrift på hjemmelavet pistaciemasse, næst gang jeg skal lave en portion pistacie is 🙂 Tak for opskriften.
Mvh Camilla