Vi har som altid meget om ørene, så en langsom søndag var lige hvad vi trængte til og til en langsom søndag, hører sig kage til.
I øjeblikket har jeg et eller andet med crumble, så der bliver bagt kage i mange forskellige udgaver med crumble i øjeblikket, hih.
Det er længe siden jeg har fået så velsmagende og sindsyg lækker crumble som denne. Jeg elsker kombiantionen af det søde og det sprøde på en og samme tid.
Er man til det lidt mere syrlige, så kan man med fordel udskifte lidt af frugten med eksempelvis ribs, eller andet let syrligt frugt. Ja du kan faktisk bruge præcis den type frugt/bær, som du ønsker. Det vigtige ved denne opskrift er klart marcipanen. Marcipanen tilføre virkelig noget ubeskrivelig lækkert til denne crumble.
Vi spiste kagen mens den stadig var lun, serveret med en scoop vanilje is – mums.
En spiseske let pisket flødeskum eller fed creme fraiche vil også gøre store underværket. Så top kagen med din foretrukne topping, eller hvad du lige har ved hånden.
Mums, hvor kunne jeg godt spise et stykke til.
Opskrift på himmelsk crumble med marcipan og frugt
Print OpskriftIngredienser
- Fyld:
- 200g jordbær, frost
- 350g rabarber, frost
- 1 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
- 1 vaniljestang
- 60g sukker
- 2 spsk maizena
- Crumble:
- 75g smør
- 30g sukker
- 75g marcipan
- 50g hvedemel
- 40g havregryn
- 1/2-1 dl grofthakket mandler
Instruktioner
Skær jordbær i mindre stykker.
Vend jordbær og rabarber i sukker, kornene fra 1 vaniljestang, maizena og hyldeblomstsaft.
Kom frugtfyldet i et ovnfastfad eller i en tærteform og bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft, i 15 minutter.
Imens frugtfyldet er i ovnen laves crumble toppingen.
Ælt alle ingredienserne sammen til en let sammenhængende dej.
Fordel crubmledejen over frugten og bag i yderligere 20-25 minutter.
Noter
Husk at alle ovne bager forskelligt så bagetiden kan variere.
Nyd kagen mens den stadig er lun, med lidt creme fraiche, let pisket flødeskum eller et scoop vaniljeis.
4 Kommentar
Emilie // Valbylille
29. september 2015 at 15:14Mmm, crumble med marcipan er luksus i maven. Det allerbedste ved crumble er helt sikkert, at det er den hurtigste vej fra kagetrang til kagemundfuld.
Camilla
16. oktober 2015 at 15:57Du har helt ret Emilie 😀
Stephanie
8. september 2016 at 15:52Din opskrift lyder virkelig lækker!
Hvilken str bageform bruger du?
Camilla
8. september 2016 at 20:08Hej Stephanie
Den smager simpelthen så skønt 🙂 Jeg brugte et ovnfastfad, som ca måler 19 x 26 cm.
De bedste hilsner
Camilla