Jeg forsøger virkelig, at holde mig til min kostplan og det antal kalorier, der er blevet lagt for mig. Det går fortsat forrygende godt, selv her efter 6 måned. Jeg er fortsat optimistisk og ved godt mod. Det hjælper også lidt ekstra på det, at jeg selv er begyndt at kunne se nogle gode resultater. Alle omkring mig har kunne se det længe, men det der med selv at kunne se det, har jeg godt nok haft det lidt svært med, men nu begynder jeg virkelig at kunne se det. Jeg er 7-8 kg lettere end hvad jeg var for 6 måneder siden, jeg har færre smerter, jeg er i godt humør, og jeg har en krop der er i balance. Det var lige præcis det der var målet, med at ændre livsstil. Som en ekstra bonus har jeg smidt lidt ekstra kg, end hvad mit personlige mål var, det brokker jeg mig til gengæld ikke over! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så langt nede i vægt og hvornår jeg sidst har haft, så god en fornemmelse i min krop.
Jeg forsøger at bage lidt “sundere” kager, hvor sukkerindeholdet er minimalt og indholdet af gluten, er ikke eksisterende. Det er ikke altid at den kan lade sig gøre, men i denne kage er der hverken gluten eller hvidt sukker. Er du en æblekage elsker, then you’re gonna love this one. Der er ikke gået på kompromis med hverken smag, råvarer eller konsistens. Kagen har stadig den samme lækre og friske smag af æbler, den svampede konsistens, den velkendte luftighed og den lækre søde og syndige smag, som en rigtigt æblekage skal have. Æblerne i æblekagen kan med fordel udskiftes med pære, så du får en lækker og syndig pærekage.
Kagen er faktisk ret simpel at lave, alle ingredienserne er faste i mine køkkenskabe. Skulle de ikke være faste i dit køkkenskab, så kan det ihvertfald købes i Kvickly. Vores Kvickly er simpelthen så god, de har et stort og bredt udvalg af special produkter, som ikke kan findes i butikker som Netto, Fakta og Rema1000. Jeg er blevet en smule afhængig af denne gluten og sikkerfri æblekage, og jeg må inddrømme, at den allerde er blevet bagt et par gange. Jeg er tosset med, at den smager så syndigt og så kan jeg ovenikøbet, spise den med god samvittighed. Prøv den, du vil ikke fortryde det.
Opskrift på gluten og sukkerfri æblekage.
Du skal bruge følgende:
- 100 g kokosolie
- 70 g honning
- 2 æg
- 1 dl fuldkornsrismel
- 1 tsk bagepulver
- Kornene fra 1 vaniljestang
- 100 g marcipan fra Isis
- 4 store æbler
- Kanel
- Kokossukker
Sådan gør du:
Smelt kokosolie og hæld den over i en skål. Pisk den smeltede kokosolie sammen med honning.
Tilsæt æggene et ad gangen, under piskning.
Tilsæt fuldkornsrismel, bagepulver og vaniljekorn, og vend det godt rundt i blandingen.
Riv marcipanen på et rivejern, og vend den i blandingen.
Kom lidt bagepapir i bunden på en springform, og smør siderne med lidt olie. TIP! Jeg har brugt en springform på 24 cm, men normalt bruger jeg en springform på 16 eller 20 cm, så kagen bliver højere.
Hæld dejen i springformen og fordel den jævnt.
Skræl æblerne og fjern kærnehusene. Skær dem i tynde både og læg dem i en cirkel på tærtedejen, og tryk dem halvt ned i dejen.
Drys kagen med lidt kanel og kokossukker.
Bag tærten i en forvarmet ovn ved 180 grader, alm. ovn i 40 minutter. Bemærk! Bagetiden kan variere lidt, da ovne varmer forskelligt.
Kagen kan sagtens holde sig i et par dage, hvis du altså kan holde fingrene fra den så længe, hih. Kagen smager skønt som den er, men den kan sagtens piftes op, med en god is, en klat creme fraiche eller en omgang let pisket flødeskum. Rigtigt god fornøjelse.
1 kommentar
Maria Katrine
21. august 2022 at 17:09Kunne man bruge noget andet end kokosolie
og fuldkornsrismel?