Kager/ Opskrifter

Opskrift på den bedste amerikanske apple pie

Opskrift på den bedste amarikanske apple pie

Armen ord kan slet ikke beskrive, hvor lykkelig min mave blev, da jeg serverede denne alt for lækre æbletærte, i lørdags. Det er en klassisk amerikansk apple pie, med en sprød tærtedej og lækkert, let krydret og lige tilpas sødt æblefyld. Mums en lækker herlighed. Det er første gang jeg bagte denne udgave, af en amerikansk æbletærte og det er bestemt ikke sidste gang, at den er blevet lavet. Det er klart blevet en ny favorit i familien og ungerne tikker allerede efter, at den skal bages igen. Gad vide hvornår jeg bukker under for presset og hopper i køkkenet igen, for helt ærligt, så har jeg nok mindst lige så meget lyst til den, som vores unger har, hihi. Rasmus har også spist store mængder af den, og det er altid et godt tegn, da han ikke er den store kagespiser, ja i det hele taget, er han ikke den store kage-elsker. Jeg kunne udelukkende leve af kage. Stod valget mellem rigtig mad og kage, så ville mit valg klart falde på kage, så det er mildest talt en kamp, at opretholde den sunde livsstil her hjemme, men det går nu faktisk ret godt, trods den altid store træng til kage, hihi.

syndig amerikansk æbletærte - american apple pie opskrift

I weekenden blevet køleskabet tømt og total rengjort, ihh det giver altså bare en, en skøn fornemmelse i kroppen. Vores køleskab bliver faktisk ret ofte rengjort, for jeg er ikke særlig god til, at mit køkken ikke står kniv skarpt. Jeg bruger virkelig meget tid i mit køkken, så det skal helst være rent ALTID, men det kender du garanteret også.

I takt med at køleskabet blev ryddet, havde vi en masse æbler, som skulle bruges. Æbler kan bruges i rigtig mange lækre kager, men mit hjerte bankede efter lige netop denne type æbletærte. I sidste uge var jeg nemlig på den hyggeligste lille cafe/diner i københavn, med min veninde, en sådan rigtig amerikansk diner, hvor man kunne købe de lækreste amerikanske tærter og kager, og naturligvis også et stort udvalg af forskellige varme drikke. Der fik jeg den lækreste applepie, som jeg faktisk har drømt om lige siden, så derfor faldt valget meget naturligt på, at vi skulle bage en rigtig amerikansk apple pie. Sådan en lækker tærte med både bund, fyld og låg.

Tærten smager helt fantastik, ja det er faktisk som at tage en bid af himmelen, hvis du spørg mig. Måske det skyldes, at jeg er en sucker for alle typer kage, hvor æbler indgår på en eller anden måde. Jeg serverede tærten mens den stadig var lun, med en klat letpisket flødeskum. Tærten vil også smage helt fantastisk, i selvskab med en scoop god vaniljeis. Tærten kan blandt andet serveres som en dessert, som en lækker tærte i forbindelse med en fødselsdag, eller som en “bare fordi kage”. Her hjemme er vi meget store tilhængere af, “bare fordi kager”, ja vi nærmest dyrker “bare fordi kager”, hihi. Vi, eller rettet jeg, kan altid finde en god undskyldning for, at hoppe i køkkenet og bage en kage. Undskyldninger findes der nemlig nok af, hihi.

Denne opskrift var faktisk ret nem at lave og krævede ikke de helt store kagekundskaber, så alle kan være med på denne opskrift. Tærten har den lækreste og sprødeste skorpe, lækkert saftigt fyld af bløde æbler med bid, der er let krydret og lige tilpas sødet. Denne lækre kombination af forskellige konsistensen og smags nuancer, giver en fest i munden. Tærten skal serveres samme dag, som den er lavet, men den kan med fordel spises dagen efter, hvis du skulle have nogle leftovers. Dagen efter, har kagen dog ikke den sprøde overfalde, som den nybagte tærte, så der er tærtelåget blevet blødt, men det gør bestemt ikke æbletærten dårliger. Prøv den, jeg er sikker på at du vil elske den.

opskrift på american applepie

Opskrift på den bedste amerikanske apple pie.

Du skal bruge følgende til tærtedejen: 

  • 300 g hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • Kornene fra 1/2 vaniljestang
  • 225 g smør, koldt
  • ca 1 dl vand, koldt

Sådan gør du: 
Skær det kolde smør i små tern og stil det på køl igen. TIP! Det er vigtig at smørret er så koldt, som muligt hele tiden, for at opnå den perfekte flagede crust.
Pisk mel, sukker og vaniljekorn sammen.
Tilsæt de kolde smørklumper til mel-blandingen. Brug en gaffel eller dine fingre, til at mase smørret ned i melet, så det bliver til en masse små krummer. TIP! Der må gerne være et par store chunks/krummer, så dejen får den rigtige konsistens.
Tilsæt halvdelen af det meget kolde vand i små stænk, og brug dine hænder til at samle dejen. Tilsæt resten af det vand lidt ad gangen, til det lige præcis kan samle dejen. TIP! Vær forsigtig med at ælte dejen for meget, så smørstykkerne ikke smelter ved varmen fra dine hænder.
Del dejen i 2 lige store stykker og flad dem en smule ud. Pak de 2 stykker tærtedej godt ind i film, og lad dem hvile i køleskabet i mindst 30 minutter. TIP! Tærtedejen kan opbevares på køl i ca 1 uge, eller fryses i op til 2 måneder.

Du skal bruge følgende til fyldet: 

  • 10-12 æbler
  • 160 g sukker
  • Saft fra 1/2 citron
  • 3 spsk hvedemel
  • 1.5 tsk kanel
  • 0.5 tsk stødt muskat
  • 30 g smør

Sådan gør du: 
Skræl æblerne og skær dem i skiver.
Bland æbler, sukker, citronsaft, mel, kanel og muskat i en skål, og rør det hele sammen, til æblerne er dækket af blandingen.

Sådan samler du din apple pie: 

Drys en god portion mel ud, på et rent bord.
Tag en portion tærtedej ud af køleskabet, og rul dejen ud til den rette størrelse. TIP! Løft og drej dejen en omgang, hver gang du har kørt kagerullen et par gange, så den ikke klæber fast til bordet.
Placer tærtedejen i din pieform, og fold den forsigtigt ud, imens du justere den, til den ligger som den skal.
Trim dej-kanterne til med en køkkensaks, så der hænger omkring 4 cm tilbage, ud over formen.
Hæld æblefyldet over tærtebunden, og drys små smørklatter henover. Stil tilbage på køl.
Rul den anden portion tærtedej ud, og placer den over fyldet. Fold den øverste tærtedej ind under kanten, fra den nedereste tærtedej, og klem sammen så fyldet forsegles.
Skær adskillige snit i tærtelåget, så dampen kan komme ud.
Pensl tærtelåget med lidt mælk eller 1 æg, og drys med sukker.
Bag den lækre apple pie i en forvarmet ovn ved 190 grader, i 55-60 minutter, eller til fyldes bobler og tærten er gyldenbrun. TIP! Hvis tærten bruner for hurtigt, kan du dække den løst til med sølvpapir, under resten af bagetiden.
Lad din applepie afkøle på en bagerist.

Server den imens den stadig er lun, eller når den er ved stuetemperatur, der smager den nemlig allerbedste. Server æbletærten med en portion letpiske flødeskum, en god vaniljeis, eller med lidt cremefraiche, ja eller undlad helt at servere den med noget, hvis du ikke er til den slags. Jeg håber at denne herlighed af en overdådig apple pie, bliver en lige så stor succes hjemme hos jer, som den blev hjemme hos os.

Rigtig god fornøjelse.

opskrift på nem amerikansk applepie

Ingen kommentar

Skriv et svar