Bageværk/ Kager/ Madpakke hits/ Opskrifter

Opskrift på lækre bløde kanelsnurrer

Opskrift på lækre kanelsnurrer

Jeg ELSKER hjemmebag og især kanelsnegle, har en helt special plads i mit hjerte. Nu har jeg i mine 28 år altid bagt de samme kanelsnegle, så nu måtte det altså være på sin plads, at forsøge sig med noget nyt. Derfor lavede jeg disse sindsyg lækre kanelsnurrer, for et par uger siden. Minde tænder løber i vand, bare ved tanken om dem.

opskrift på lækre kanelsnurrer

De smager helt igennem fantastisk og de er lynhurtige at lave, så der er ingen undskyldninger længere, for ikke at servere hjemmelavet kanelsnurrer der hjemme. De er luftige, bløde og lige tilpas søde på en og samme tid, mums. De er perfekte at lave til fødselsdage, til uddelling i skolen eller blot på en kedelig grå søndag. Hvem elsker ikke et par friskbagte snegle ?

Jeg har brugt denne metode til at snurre mine kanelsnurrer på.

Du skal bruge følgende til dejen:

  • 2 pakker gær
  • 140 g margarine
  • 3 dl mælk
  • 4 tsk sukker
  • 500 g hvedemel

Du skal bruge følgende til fyldet:

  • 260g blødt smør
  • 260g sukker
  • 8 tsk kanel
  • 50g godt chokolade – Hakket.

Sådan gør du:

  • Fyldet røres sammen til en ens masse.
  • Stil fyldet til side.
  • Mælken lunes og gæren + sukker udrørres deri.
  • Margarinen smeltes og tilsættes.
  • Tilsæt til sidst mel og ælt godt i 5 minutter.
  • Del dejen i 3 lige store boller.
  • Rul første bolle ud til en firkant, med en tykkelse på ca 0.5 cm.
  • Smør halvdelen af fyldet på firkanten i et jævnt lag.
  • Rul anden bolle ud til endnu en firkant, på samme størrelse, som den første. Læg denne firkant oven på den anden og smør igen med sidste halvdel af fyldet.
  • Rul den sidste bolle ud til endnu en firkant i samme størrelse og læg oven på de andre.
  • Rul forsigtigt de 3 lag sammen med en meget let hånd.
  • Nu er du klar til at lave dine snurrer. Jeg gjorde sådan her.
  • Læg dine snurre på en bageplade og lad dem hæve i 15 minutter.
  • Bag dem i en forvarmet oven ved 225 grader i ca 12 minutter.

De smager klart bedst når de er friskbagte, men kan sagtens holde sig i et par dage. Rigtig god fornøjelse med at lave dem. Top dem eventuelt med lidt glasur, det gør dem kun endnu bedre.

opskrift på lækre bløde kanelsnurrer

 

Ingen kommentar

Skriv et svar