Bageværk/ Opskrifter/ Sundere søde sager/ Vegetarisk

Nem opskrift på sunde hjemmelavede kammerjunker

Nem opskrift på sunde hjemmelave kammerjunker

Jeg har tidligere delt lidt forskellige opskrifter på koldskål med dig, men jeg har glemt at dele en ret så vigtig opskrift med dig. Nemlig opskriften på hjemmelavet kammerjunker. I dette indlæg, vil jeg derfor dele en opskrift på en sundere udgave, som kan indtages med bedre samvittighed, ja faktisk kan de også indtages hvis du er glutenintolerant og vegetar, veganere not so much, da der er æg i opskriften.

hjemmelavet vegetar kammerjunker

Denne sunde udgave af kammerjunker smager fantastisk og de er super nemme at lave, det er da en win win. Jeg spiser dem gerne til denne sunde koldskål, så har jeg nemlig lidt bedre samvittighed, når jeg sidder og læsker det i min. Der intet som at indtage mad, der er lavet på sunde og plantebaseret ingredienser. Ja, jeg har stadig mit vegetar/veganer flip, det er jeg og R langt fra trætte af endnu, så derfor ligger jeg ekstra stor vægt på, at indtage mad som er så plantebaseret og ‘rent’ som muligt. Jeg elsker den fornemmelse jeg i øjeblikket har i min krop, så jeg kan slet ikke forestille mig, at leve på en anden måde lige nu.

Opskriften giver en stor portion, så der er rigeligt til hele familien og eventuelle rester, kan opbevares i en lille kagedåse. Jeg lavede mine kammerjunker lidt for høje, så et godt råd er, at huske at lave dem forholdsvis flade, da de ellers får en lidt blødere midter. Jeg elsker super sprøde kammerjunker, så en fladere udgave til mig, vil være helt perfekt, for så bliver de sprød hele vejen igennem.

Nem opskrift på sunde hjemmelavede kammerjunker

Print Opskrift
Serveringer: 36 stk Forberedelsestid: 40 minutter

Ingredienser

  • 80g mandler
  • 20g kokosmel
  • 100g havregyn, glutenfri
  • 2 spsk agavesirup
  • 2 spsk kokosolie
  • 1 tsk bagepulver
  • knsp salt
  • 1 æg

Instruktioner

1

Kom alle ingredienserne i en foodprocesser og blend det til en let klistret dej.

2

Form små kugler af dejen og kom dem på en bageplade, beklædt med bagepapir.

3

Tryk de små kugler let flade og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i 20-30 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.

4

Lad dem afkøle på en bagerist.

Spis de lækre og sprøde kammerjunker, til en omgang cremet koldskål og en lille håndfuld friske bær.

Rigtig god fornøjelse.

Glutenfri hjemmelavet kammerjunker

Ingen kommentar

Skriv et svar