Drikke/ Opskrifter

Fredagscocktail – Læskende tranebær drink

Fredagscocktail - Læskende tranebær drink

Kender du de der dage, hvor man sådan virkelig trænger til en drink ? Sådan en dag havde jeg i fredags og faktisk også i lørdags, hihi. Desværre byder vores køleskab ikke på det store i øjeblikket, så det blev ikke til den store kulinariske drinks oplevelse, med paraply og hele molevitten, men derimod blev det til en ret så lækker og læskende drink.

Der er intet som en drink der kan få en til at drømme sig tilbage til sol og sommer, for det er lige præcis hvad denne tranebær drink gør, ihvertfald hvis du spørg mig. Det er en sød og sommerlig drink, som er smagsgod og farvefin på en og samme tid, fuldstændig som en drink skal være efter min mening. Engang imellem er ‘simpelt’ vejen frem, det har jeg dog oftes ret svært ved, så når det endelig lykkedes, er jeg ekstra stolt af mig selv, hihi. Denne gang lykkedes det mig at holde det simpelt og det blev virkelig godt!

Opskrift på læskende tranebær drink.

Du skal bruge følgende:

  • 4 cl rom
  • Saften fra 1/2 lime
  • 2 cl jordbær sirup
  • 12 cl tranebærjuice

Sådan gør du: 
Kom alle ingredienserne i en shaker med is og ryst det godt sammen.
Sigt indholdet over i et vin- eller drinkglas, fyldt med knust is og top eventuelt med lidt friske jordbær og mynte.

Server den farvefin tranebær drink, som en lækker og læskende velkomstdrink, som en indbydende cocktail på en varm sommerdag, eller indtag den ligesom jeg gjorde ‘bare fordi’. Sidstenævnte er en af mine absolut yndlings undskyldninger, for at indtage et par drinks, hihi.

Rigtig god fornøjelse.

Lækker tranebær drink

Ingen kommentar

Skriv et svar