About last week.. Uge 30 stod på ren hygge og idyl, ihvertfald for ungerne og jeg. Alle institutioner i vores kommune lukker ned i uge 30, til stor irritation for familier som os, der rejser uden for sæson. Hvis vi så lige ser bort fra irritationen, så var uge 30 faktisk helt fantastisk. Det er lidt som om, at der bare ingen ende er på det gode vejr her i DK, så ungerne og jeg pakkede taskerne, hoppede i bilen og kørte afsted mod Enø. R blev efterladt der hjemme, hvor han skulle passe sit arbejde.
Det blev til 4 dage på Enø i mine svigerforældres sommerhus, hvor der blev sovet længe, hygget, spist Sun Lolly’er i lange baner, samt is hos den lokale bager, badet, soppet og gået lange aftenture. Lille L kan simpelthen ikke finde ud af ‘kun’ at soppe, han ender altid med at være driv våd, fordi han hopper rundt. Så lille L soppede aldrig, men det gjorde de 2 store derimod. Lille L har et helt særligt forhold til vand, han kan aldrig få nok – mega hyggeligt.
Det var 4 dage med ro og fred, hvor ungerne kom rigtig fint over ens. A er altid en udfordring – gad vide hvem hun ligner, hun skal håndteres helt anderledes end drengene, og så er der vidst nogle der har glemt at fortælle hende, at man først er teenager når man bliver 13 år. Jeg ser virkelig ikke frem til hun bliver teenager, når hun allerede er som hun er på nuværende tidspunkt. Det er SÅ godt, at R er hendes far, han er en del mere tålmodig end jeg!
A elsker gymnastisk og var derfor helt pjattede med vores aften gåtur langs stranden, hvor der var ekstra plads til at boltre sig rundt på, en behagelig temperatur og skøn atmosfære. Stranden var og er stadig helt sort af mennesker om dagen. Folk ligger så tæt, at de nærmest ligger oven i hinanden. Går man ned i den anden ende af stranden, er der knap så mange mennesker, men den del af stranden er til gengæld heller ikke lige så god, så det er lidt pest eller kolera hvad man vælger. Vi lagde os gerne sådan lidt midt imellem, når vi var nede og bade, så der var bare lidt plads rundt om os og forholdsvis godt badevand, uden for meget omkringliggende tang og sten. Her lå man i fred og ro, og kunne få luftet sit badetøj, uden at skamme sig over sin krop – hvorfor er det egentligt, at man skammer sig over den? Der findes så meget flot badetøj til kvinder idag, så der er intet at skamme sig over! – Badetøj kvinder må være et emne til en anden god gang, ellers får dette indlæg aldrig en ende, heh.
Når man er alene med 3 unger, så må det der med maden godt være ekstra nemt, især når man holder ferie og vi alle godt bare vil slappe. Det skal til gengæld stadig være et sundt og mættende måltid, men helst ikke for tungt for mit vedkomne, når temperaturene er over 30 grader. Så et aftenmåltid vil altid bestå af en stor omgang salat med masser af grønt – ungerne spiser gnavegrønt, sovsen bliver skippet og erstattes eventuelt af en creme fraiche 9%, rørt med en masse friske krydderurter, kartoflerne bliver enten lavet på grillen eller i ovnene. Ja, alt skal generelt bare være så nemt som muligt.
Når det er så varmt mister jeg fuldstændigt appettiten og jeg får lynhurtigt hovedpine, bliver let irritabel og trætheden vil ingen ende tage – virkelig trælst, men nu hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide dette, så har jeg også lært, hvad der kan afhjælpe det lidt. Jeg laver derfor gerne en stor omgang lemonade og sørger for, at der altid er salt chips i skuffen. Måske ikke den sundeste løsning, men det er nu engang det der hjælper og naturligvis indtaget i moderate mængder. Tager det overhånd er det naturligvis et problem, men på nuværende tidspunkt, er det ikke et problem for mig.
Enø er en hyggelig lille Ø, hvor man sagtens kan få flere dage til at gå. Der er masser af hyggelige spisestider og den lokale bager, laver noget af det bedste brød jeg har smagt. Kagerne er ligeledes helt fantastiske og deres hjemmelavet is er også et stort hit. Hvis du har prøvet at være på ismageriet, så er du garanteret blevet total forvent og meget svær at gøre tilfreds, men isen hos det lokale bageri på Enø, er faktisk rigtig god og kan næsten konkurrer med ismageriets, som uden tvivl, laver verdens bedste is!
4 dages ren afslapning på Enø, var lige hvad vi trængte til og vi kunne snildt have brugt nogle flere dage, men hverdagen der hjemme kaldte. Det blev også til nogle ret så skønne ferie dage der hjemme, hvor der blandt andet blev badet inde i havnen ved mine forældre i København. Jeg har altså nogle ret så seje unger!
Ingen kommentar