Dagene i Miami er blevet nydt til fulde. Det har virkelig været tiltrængt med nogle slappe dage, hvor vi har kunne gøre tingene i præcis vores tempo. Vi og ungerne har igennem denne uge haft mulighed for, at fordøje alle de mange indtryk vi har fået i den forgangne uge. Det har ungerne især haft godt af, for de har bestemt fået deres energi tilbage. Forældrenes energi er dalet i takt med varmen og ungers er nærmest forhøjet, pyha. Det er ikke den bedste kombination 😉
Det har været en virkelig varm uge med masser af sol. Der har været en masse skyer og tordenvejr i baggrunden, men det har heldigvis ikke været noget, som vi har været plaget af på Miami Beach. Vi har nydt de langsomme morgner, de sene aftner, en masse god mad, badning i lange baner og nogle gode gåture i nabolaget.
På anden dagen i Miami, smurte vi os godt ind i vores solcremer, som er af mærket Milk & Co. Jeg er kæmpe fan Milk & Co produkterne, så det lå lige til sidebenet, at ungerne skulle have børne solcremen. Rasmus og jeg brugte sports solcremen fra Milk & co. Umiddelbart har cremerne en ret så lækker konsistens og en lækker og indbydende duft, lige som en solcreme skal være efter mit hoved. Er simpelthen så træt af de cremer, som ungerne bliver helt hvide af. Det er kun tyskere og englændere der bruger den type solcreme. Ja det er måske lidt fordomsfuldt, men jeg er god til at dømme folk, beklager, men sådan har det bare altid været der hvor jeg har været på ferie. Der har det vrimlet med ligblege englændere og tyskere, der simpelthen har smurt sig så meget ind i solcreme, at det på ingen måde kan lade sig gøre, at de får bare den mindste smule sol på kroppen. Det er der naturligvis intet galt med, men jeg og min familie skal ihvertfald ikke bruge solcremer, som gør os ekstra hvide.
Efter 2 timer på stranden, hvor vi mere eller mindre har været konstant i vandet, gik vi hjem for at spise frokost og nyde vores aircondition. Vandet på stranden var meget varmere end poolen på vores tidligere hotel, hvilket jeg ikke troede var muligt, for vandet i poolen var dejlig varmt. Kan ikke huske hvornår jeg sidst bare har kunne hoppe i en pool, uden at tænke, puha det er godt nok koldt. Det kan man altså her i Florida! Det varme vejr og det varme vand på stranden var simpelthen så herligt, men det gør altså også, at man trænger til at komme lidt indendørs hvor der er aircondition.
Efter vores frokost og lidt afslapning, begyndte Rasmus at brokke sig lidt over, at han havde fået for meget sol på skuldrene. Det lagde jeg hurtigt hen, for Rasmus er ret pivet, så det er blevet lidt hverdag for mig. Vi gik derfor ud og shoppe lidt på Lincoln road, der er ret så mange lækre butikker, så kommer du til Miami en dag, så er gaden bestemt et besøg værd. Især når mørket falder på, sværmer gaden af mennesker og god stemning. Det er klart noget der kan anbefales! Jeg hoppede lynhurtigt i prøverummet, for at prøve lidt forkellige kjoler. Rasmus mellemste storesøster skal giftes et par dage efter vi er kommet hjem, så jeg skal finde en kjole, som passer til lige nøjagtig den lejlighed. Da jeg skal prøve kjolerne kan jeg konstatere, at jeg er blevet ret så rød på mine lår og de er blevet ret så ømme, så nu er det altså ikke kun Rasmus der har fået for meget sol mere.
Da vi kommer hjem fra shopping turen, begynder Kian at brokke sig ret så kraftigt over ondt på ryggen og skuldrene. Kian er også blevet solskoldet! Her begynder jeg at få det ret så skidt, for en ting er at Rasmus og jeg har fået for meget sol og skal gå og være ømme i et par dage, men en anden ting er, at mine børn nu også skal gå med det, trods store mængder solcremer, der skulle være vandfast i 4 timer. Inden vi går i seng begynder Alina så også at brokke sig, så nu er alle blevet solskoldet ved undtagelse af Linus. Hvad i alverden sker der for det ? Den eneste konklusion jeg kan komme frem til er, at solcremen fra Milk & Co. simpelthen ikke lever op til, at den er vandfast i 4 timer. Jeg tvivler faktisk på, at den overhoved er vandfast.
Linus var meget lidt ramt på skuldrene og jeg var lidt ramt på lårene, men det gik over på 1 enkelt dag, helt fantastisk! Kian og Alina var gode igen efter 2 dage, hvorimod at Rasmus var den der klart var hårdest ramt. Han var simpelthen så rød og kunne på ingen måde ligge på ryggen. Jeg er sikker på, at han fik en 1 grads forbrænding. Jeg har aldrig set nogen være så rød, den stakkels mand!
I Miami vrimler det med Walgreens butikker, her kan du købe en ret så effektiv Aloe Vera Gel. Her ovre kan man åbenbart ikke købe det vi kender som en aftersun creme, her sælger de istedet, pain relieving gel med Aloe Vera. Simpelthen et fantastisk produkt! Gud hvor redet det bare det hele for os. Det hjælper virkelig og så hjælper det hurtigt, det kan på det varmeste anbefales, hvis du skulle stå i samme ærgerlige situation som os. Udover den fantastiske gel, købte vi også en ny solcreme, som har virket upåklageligt. Der har ikke været nogen som helst solskoldninger siden, så jeg er kun blevet endnu mere sikker i min konklusion om, at det må være noget med solcremerne fra Milk & Co.
Fordi Rasmus blev så hårdt ramt, synes jeg ikke at det var fair, at han skulle tvinges med på stranden, så vi valgte at gå på stranden om aften og få en aftendukkert i stedet. Det kan virkelig også anbefales! Vi fik nydt en stort set tom strand, smukke solnedgange og en fantastisk stilhed.
Da Rasmus var god igen efter et par dage, vendte vi tilbage til stranden om dagen. Ungerne elskede vandet og Miami Beach er uden tvivl, den bedste strand jeg nogensinde har været på. Krystalklart vand, ingen tang, ingen sten, no nothing! Det er hvad jeg kalder for en strand. I weekenderne er stranden lidt mere proppet, da amerikanerne selv har fri, men her i september måned, var det faktisk ganske fint. Stranden var ikke overproppet og der var god plads til alle.
Miami Beach virker umiddelbart ikke, som stedet hvor børnefamilierne flokkes. Vi støtte stort set ikke på nogle familier med børn. Det er istedet området for kæmpe poolpartys og unge mennesker, så måske at os med børn, skal søge lidt længere op ad kysten? i dont know, men jeg ved, at jeg elskede stedet og jeg nød, at der ikke var larm fra andre børn end vores, hihi.
Rasmus og jeg er helt enige om, at vi uden tvivl vender tilbage. Vi var begge ret så tossede med Miami Beach!
Ingen kommentar