Så blev det atter torsdag og endnu en uge er fløjet afsted, hvilket betyder, at der ligger en skriftlig og mundtlig eksamen og lure lige rundt om hjørnet.
Prøv og spørg mig om jeg er klar – I dare you..
Jeg føler mig slet ikke klar til den mundtlige eksamen. Ikke forstået på den måde, at jeg ikke har styr på mig shit – det har jeg. Jeg er bare så satans dårlige til det uforudsigelige og jeg ved, at vores lære er total uforudsigelig – I hate it! Trods det er en opgave jeg selv har lavet der skal forsvares, så ved jeg, at der bliver prikket lidt ekstra og nok også spurgt ind til en masse ting, uden for min opgaven. Amen jeg kan slet ikke være i det, så lige nu bliver der bare læst med 100 km/t og så sidder det hele forhåbentligt bare fast på øverste etage, så jeg kan alt på rygraden og ikke bliver hylet ud af den, når de spørg ind til opgaven og alt andet.
Den skriftlige er jeg ikke sådan videre nervøs for – underligt nok, men den har jeg meget mere ro i maven omkring – I don’t no why. Det eneste der kan stresse mig lidt ved den skriftlige eksamen er tiden. Jeg overtænker alting, så det skal der arbejdes på, så tiden ikke bliver et issue.
Efter et par timers lektielæsning, inviterede jeg min bedre halvdel på frokost. Han havde en hjemmearbejdsdag og vi begge havde vidst lige brug for et lille break fra hver vores skærm.
Turen gik til København – surprise, hvor jeg for flere måneder siden, havde udset mig en hyggelig lille og intim cafe, som hurtigt blev smidt på min Tripadvisor liste – yeps, jeg har en Tripadvisor liste, heh.
Jeg elsker lister, så dem findes der i massevis i vores lille hjem.
Den hyggelige lille Cafe – Cafe Baryl, vrimlede med mennesker og var fuldstændig lige så fantastisk, som jeg havde gået og drømt om. Stemningen var god, servicen venlig, menukortet småt men godt, fantastiske priser og maden var både fotogen og helt igennem fantastisk. Absolut et besøg værd, men book bord på forhånd – just in case. Det er en virkelig besøgt cafe og jeg forstår udemærket hypen – WOW siger jeg bare.
På vej hjem lagde vi vejen forbi Juno, et bageri du simpelthen er nødt til at prøve – endnu et WOW! Hvis det ikke var fordi vi boede så langt væk, så var jeg fast kunde. Igen et super hypet sted og jeg forstår godt hvorfor. Dog er der altid kø og priserne er absolut til den høje side, men det med prisen er vidst en generel ting, blandt alle de ‘moderne’ bagere.
Efter en hyggelig frokost date, var der igen tanket op på kærlighedskontoen og masser af energi, til at gå resten af dagen i møde med.
Ingen kommentar