Morgenmad/ Opskrifter

Lækker opskrift på sund morgengrød med luksus topping

Lækker opskrift på sund morgengrød med luksus topping

Man skal aldrig gå ned på topping, ihvertfald ikke hvis man lever efter min filosfi, hihi. Jeg har tidligere fortalt om min store kærlighed til grød. Denne kærlighed gør, at der bliver eksperimenteret lidt med forskellige typer morgengrød og ungerne, især Alina, elsker at lægge mund til. Rasmus har endnu ikke brokket sig og han er også, stor fan af en lidt grovere grød, ligesom jeg selv er.

Det er ikke længe siden, at jeg lavede en ordentlig røvfuld bagte blommer, som vi virkelig nyder godt af i øjeblikket. Så min topping er måske en smule ensformigt i øjeblikket, ihvertfald når det kommer til frugt toppingen, men what the hell, ensformigt kan også være fantastisk, hihi.

Her til morgen blev morgengrøden til en omgang havregrød, lavet på rugflager og æggehvide. Morgengrøden blev toppet med skyr, dulce de leche, bagte blommer og ristede hasselnødder, mums for en herlighed! Grøden var let og luftig, lige præcis som den skulle være. Elsker den lækre effekt lidt æggehvide har på en omgang morgengrød. Den bliver simpelthen så skøn i konsistensen, let og luftig er lige noget for mig. Den lette og luftige konsistens, er i denne morgengrød kombineret med rugflager, som giver havregrøden lidt mere bid, fuldstændig som jeg elsker det. En let, luftig og grov grød, toppet med det søde, salte og lidt syrlige, som samtidig også giver grøden det sprøde og cremet aspekt. Se det er en grød lige efter mit hoved.

Sund rug - havregrød med luksus topping

Opskrift på sund morgengrød med luksus topping.

Du skal bruge følgende til havregrøden, til 1 pers:

  •  1.5 dl rugflager, eller 50/50 af rugflager og grovvalsede havregryn
  • 1.5 dl vand
  • 1.5 dl mandelmælk
  • 2 æggehvider
  • salt

Sådan gør du: 
kog alle ingredienserne op ved høj varme, imens du rør i grøden. Når grøden koger, skrues der ned på medium varme. Lad grøden simre til den har den passende konsistens. Når grøden har den rette konsistens, tilsættes æggehviderne under omrøring.
Jeg kan godt lide at min morgengrød er lækker og cremet, det tager omkring 5-7 min. Smag grøden til med lidt salt.

Servering:
Anret grøden i en dyb tallerken.
Top din varme grød med bagte blommer, ristede hasselnødder, 1 spsk skyr og 1 spsk Dulce de leche.

Rigtig god fornøjelse og Bon appétit.

Opskrift på sund havregrød med ægehvide

Ingen kommentar

Skriv et svar