Bageværk/ Dessert/ Opskrifter

Lækker opskrift på belgiske vafler med chokolade og Oreo

Belgisk vaffel med chokolade og Oreo

Jeg har tidligere delt en ret så lækker opskrift med jer, på de nemmeste og mest lækreste Belgiske vafler. Lige netop de her vafler bliver ret så ofte lavet her hjemme. Ungerne elsker at guffe dem i sig, ja for den sags skyld så gør Rasmus også. Jeg er også kæmpe fan af dem, men jeg holder mig i skindet, ellers så får jeg aldrig smidt de berygtede 2 kg, som jeg egentligt altid kæmper med, hihi.

Lækre belgiske vafler med chokolade og oreo

Opskrift på de bedste belgiske vafler

Her på det sidste er jeg begyndt at lege lidt med forskelligt indhold i mine belgiske vafler. Grundopskriften er nemlig lige præcis som den skal være, ja ihvertfald hvis du spørg mig. Opskriften giver de lækreste, blødeste og mest dejlig og luftige vafler, så den er der ingen grund til at ændre på. Istedet kan man tilføje alt det man har lyst til, til grunddejen og det er lige præcis det jeg gør, når jeg leger med lige præcis den her opskrift på belgiske vafler.

Den her gang har jeg leget med chokolade og Oreo, for hvilke unger elsker ikke Oreo ? Ja mine unger gør ihvertfald. De får dem yderst sjældent, så af og til bliver de lidt ekstra forkælede. Den her gang var det i form af belgiske vafler. De faldt i ekstra god jord hos både store og små, og blev indtaget på rekord tid. Jeg serverede dem med en god klat flødeskum og friske jordbær, efter en lang skole- og arbejdsdag. Se det var noget der kunne bruges!

Lækre og syndige belgiske vafler med chokolade og oreo

Lækker opskrift på belgiske vafler med chokolade og Oreo.

Opskriften giver ca 10 små belgiske vafler.

Du skal bruge følgende:

  • 25 g gær
  • 60 g smeltet smør
  • 1/2 cup kærnemælk, stuetemperatur
  • 1 æg, stuetemperatur
  • 4 spsk sukker
  • Kornene fra en halv vaniljestang
  • 1 cup mel
  • 1 knsp salt
  • 50 g chokoladeknapper eller grofthakket chokolade.
  • 1 pakke Oreo, brækket i små stykker

Sådan gør du: 
Rør gæren ud i kærnemælken og tilsæt den stadig lune smør.
Tilsæt æg og rør det godt sammen.
Fjern kornene fra den halve vaniljestang og fordel kornene i sukkeret med bagsiden af din kniv, så kornene bliver godt fordelt i sukkeret. Tilsæt herefter vaniljesukkeret til din dej.
Tilsæt mel og salt og rør det hele godt rundt, til du har en glat og ensartet dej.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.
Når dejen har hævet i 1 time, tilsættes chokolade og Oreo som røres godt rundt i dejen, så det bliver godt fordelt. TIP! Ja, du slår luften ud af dejen når chokoladen skal røres rundt i dejen. Det sker der ikke noget ved.
Bag dine Belgiske vafler i et varmt Belgiske vaffeljern. TIP! Jeg kom en stor spsk dej, med top på, i det varme vaffeljern.
Lad dine Belgiske vafler afkøle i et par minutter på en bagerist, inden de serveres.

Server de stadig lune vafler som de er, eller gør som jeg og server dem med en god klat flødeskum og top dem med friske jordbær. Du kan også smelt lidt chokolade af god kvalitet, og dyppe den ene halvdel af vaflen deri, mums. Der er nu intet som en lækker belgisk vaffel!

Rigtig god fornøjelse og bon appétit.

Nok verdens bedste opskrift på nemme og lækre belgiske vafler

Ingen kommentar

Skriv et svar