Morgenmad/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Lækker morgenmad forklædt som dessert

Lækker morgenmad forklædt som dessert

Sikke et kedeligt vejr at vågne op til! I skrivende stund, står regnen ind på vores vinduer og det er virkelig gråt og overskyet, mon solen nogenside titter frem igen ? På sådan en grå og kedelig lørdag som i dag, har jeg meget svært ved at se det for mig, men vi er jo gået foråret i møde, så mon ikke, at solen snart viser sig fra sin gode side ? Man har ihvertfald lov til at håbe.

Opskrift på morgenmad forklædt som dessert

Da jeg vågende her til morgen, besluttede jeg mig for, at lave en omgang bagt grød til hele familien. Når vejret et gråt og kedeligt, og man egentlig bare allermest af alt, har lyst til at blive under dynen, så er der altså intet som en omgang varm morgenmad, som i dette tilfælde er forklædt, som noget der ligner en syndig og lækker dessert. Se det er altså noget man kan få ungerne til at spise, vores spiser det ihvertfald med stor fornøjelse.

Rasmus har været i Jylland de sidste par dage, så det er nu altså hyggeligt, at kunne samles om spisebordet, til en omgang snak, hygge og lækker morgenmad. Rasmus kom meget sent hjem i går aftes, så ungerne har først fået lov til, at kysse og kramme deres far her til morgen. Så hvorfor ikke fuldende den lykkelige stund, med en omgang lækker og sund morgenmad ?

Jeg lavede min favorit bagtegrød og fordelte den i små tærteforme, som jeg havde sprøjtet med lidt kokosolie. Det er en afsindig lækker grød, som smager helt fantastisk. Grøden kan toppes med alt hvad hjertet begære, så det er bare om at give sig i kast med det, for grøden er virkelig nem at lave. Det tager ikke mange minutter, at bikse den sammen og når grøden bliver fordelt i små tærteforme som disse, så forkortes bagetiden også. Super praktisk hvis du ligesom jeg, ingen tålmodighed har, hah.

At forklæde sin morgenmad, som noget der ligner et stykke af himmelen, kan varmt anbefales. Vi spiser jo også med vores øjne, så en omgang indbydende morgenmad, falder altid i virkelig god jord, især i min lille familie.

Opskrift på bagtgrød forklædt som dessert

Opskrift på lækker bagtgrød forklædt som dessert.

Du skal bruge følgende til 4-6 små tærter: 

Sådan gør du: 
Rør alle de tørre ingredienser godt sammen.
Tilsæt herefter de våde ingredienser og rør godt igen.
Sprøjt dine små tærteforme med lidt kokosolie.
Fordel grøden ligeligt imellem de små tærteforme.
Top de små tærter med lidt æble, friske blåbær og grofthakkede nødder.
Bag grøden i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, i ca 15-20 minutter.
Lad grøden afkøle let i tærteformene inden grøden fjernes fra formene.

Server de små bagtegrød tærter som de er, eller gør som jeg og top dem af med lidt vaniljeskyr og Dulce de leche, som jeg kom i en sprøjtepose og lavede nogle små toppe hist og her med. Mums, det kan virkelig anbefales.

Rigtig god fornøjelse og bon appétit

Nem og lækker bagtgrød forklædt som dessert

Ingen kommentar

Skriv et svar