Morgenmad/ Opskrifter

Lækker havregrød med kerner og syndig topping

Lækker havregrød med kerner og syndig topping

Det der med havregrød, det bliver jeg bare aldrig træt af! Det kan varieres i det uendelige, det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.

lækker opskrift på morgenmad

Som noget nyt er jeg begyndt at komme lidt, eller retter sagt, mange, kerner i min havregrød – what a treat! Det tager havregrøden til helt nye højder, wow siger jeg bare.

Er du klar på lidt fredags facts om nødder og kerner? Her kommer de ihvertfald:

Nødder og kerner er en god kilde, til at få dækket sit daglige behov for umættet fedtsyrer. Nødder indeholder nemlig mange monoumættede fedtsyre, som er vigtig brændstof for kroppen – de er med til at opbygge cellevæggene, så cellerne fungerer optimalt.

Det skal dog lige siges, at nødder og kerner indholder mange kalorier, så man skal naturligvis ikke kaste dem i sig, hvis man forsøger at smide et par kilo. Max 30g nødder om dagen, hav lige det in mente.

Nårh, nok facts for den her fredag.

Nu er det tid til opskriften, på den lækreste havregrød, sprængfyldt med gode vitaminer og toppet med den lækreste blåbærkompot, dulce de leche og lidt grove kokosflager.

Den perfekte morgenmad til at starte dagen på.

Lækker havregrød med kerner og syndig topping

Print Opskrift
Serveringer: 1 Forberedelsestid: 10 minutter

Ingredienser

  • 1.5 dl havregryn
  • 1 tsk chiafrø
  • 1 spsk hørfrø
  • 1 spsk solsikkekerner
  • 1 spsk græskarkerner
  • 1 tsk kanel
  • 3 dl mælk
  • 1 dl vand

Instruktioner

1

Kom havregryn, chiafrø, hørfrø, solsikke- og græskarkerner, kanel, mælk og vand i en gryde.

2

Kog op ved medium-høj varme, imens du rør i grøden.

3

Når grøden koger skrues der ned på lav-medium varme. Lad grøden simre til den har den ønskede konsistens og tag den så af varmen.

Den varme havregrød kan spises fuldstændig som den er, jeg ville nok lige toppe den med lidt sukker – det er jo en smagssag. Den vil også smage fantastisk med lidt banan og karamelsauce på toppen, mums. Faktisk vil den smage fantastisk med nærmest hvad som helst på toppen, så prøv dig lidt frem og tilbage, til du har fundet din favorit topping.

Rigtig god fornøjelse.

opskrift på lækker havregrød

 

Ingen kommentar

Skriv et svar