Drikke/ Opskrifter

Fredagscocktail – Tom Collins

Fredagscocktail – Tom Collins

Jeg har noget med gin i øjeblikket. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men det har jeg altså og nu kan jeg slet ikke stoppe med, at lave nye lækre drinks, med de mange forskellige Gin, vi har på vores smukke barbord.

Jeg giver R skylden, han har nemlig en svaghed for gin – isærdeleshed Gin & Tonic, så det er altså hans skyld, at vi har så mange forskellige gin i huset. Han fik en del forskellige gin i fødselsdagsgave, af arbejdsforbindelser og gode venner, så han er jo egentligt bare blev ret forkælet, hvilket jo ikke er hans egen skyld, men derimod hans omgivelser. Måske jeg istedet skulle give dem skylden, heh.

Når R nupper en Gin & Tonic, så nupper jeg gerne denne Tom Collins, eller en læskende Gin Hass. Jeg kan ikke fordrage Tonic, som i seriøst ikke fordrage det! Det har fuldstændig samme smag i min mund, som grape har og i min mund smager det altså af galde. Ja du læste rigtigt, af galde. Så uanset hvordan og hvorledes en Gin & tonic laves, så kommer jeg aldrig til at kunne drikke den. Vi har prøvet med et utal af forskellige tonic, but nothing works.

Da vi var i Key West fik R en Gin Tonic, som smagte forrygende, men den er jeg altså sikker på, var lavet på noget andet end almindelig tonic, heh. Hvis du ved hvad det er for noget tonic de bruger på den anden side af Atlanten, så smid endelig en kommentar. Vil elske at kunne få fingre i hvad det end var, ham bartenderen brugte som tonic, heh.

En Tom Collins er lavet på gin, men kan også sagtens laves på vodka, hvis du altså ikke er til gin.

Det er en lækker og forfriskende cocktail, sødet med lidt rørsukker istedet for sirup, da jeg ikke synes, at det giver samme gode smag med sirup, som det gør med rørsukker. Det er klart en smagssag, men her hjemme hitter den mest, når den er lavet med rørsukker – også blandt vores venner. Selv min mor, der kun drikker hvidvin, er tosset med den her skønne cocktail.

Opskrift på forfriskende Tom Collins

Print Opskrift
Serveringer: 1 Forberedelsestid: 5 minutter

Ingredienser

  • 4 cl gin
  • 3 cl citronsaft, friskpresset
  • 2 tsk rørsukker
  • Danskvand, max 8 cl.
  • Knust is og en skive citron til pynt

Instruktioner

1

Find din shaker frem og kom gin, citronsaft og rørsukker i shakeren. Luk shakeren til og shake til rørsukkeret er opløst.

2

Fyld dit glas med knust is, hæld indholdet fra shakeren over og top op med danskvand - max 8 cl danskvand.

3

Slut af med en skive citron og et sugerør.

Server den lækre Tom Collins, som en forfriskende cocktail på en festlig aften, som en lækker velkomstdrink, eller nyd den i godt selskab.

Rigtig god fornøjelse.

opskrift på forfriskende Tom Collins

2 Kommentar

  • Reply
    Jane
    30. november 2018 at 9:06

    Godmorgen Camilla 🙂

    Uhhh så har vi noget til fælles, jeg er virkelig også blevet vild med gin og jeg kan slet slet ikke lide tonic not at all. Men jeg må indrømme noget….. Jeg har lige været til ginsmagning på mit arbejde og der prøvede jeg en masse forskellige gin, med en masse sjove garnish i, bla. en med citron og cherry tomat det lyder mærkelig men det smagte vildt godt. Og her fandt jeg faktisk en tonic jeg godt kan lide. Den er fra Fevertree og findes i flere forskellige variationer. Vi prøvede en gul og en blå (altså mærkatet på flasken 😉 ) og dem kunne jeg virkelig godt lide så måske det var et forsøg værd. Det er lidt sjovt jeg har en veninde som direkte ikke kunne fordrage gin og slet ikke ville smage på det, så en aften hvor vi skulle hygge lidt lavede jeg en drink til os og hun var total vild med den, ja og det var så gin Hass så nu er hun kurreret 🙂

    Rigtig god weekend 🙂

    KH
    Jane

    • Reply
      Camilla
      11. december 2018 at 20:56

      Hej Jane
      Dejligt at jeg ikke er alene om at have det sådan 😊 Vi har prøvet et utal af forskellige tonic og vi har allerede været igennem dem fra Fevertree – desværre uden succes for mit vedkomne. Min bedre halvdel er tværtimod vild med de forskellige tonic fra Fevertree 😊

      Der er ikke det en Gin Hass ikke kan kurere 😂

      Glædelig jul 😊
      Mvh Camilla

    Skriv et svar