Ferie

Forkærlighed for vin

Jeg beklager mit lange fravær på bloggen! Efter vores dejlige lange ferie i USA, meldte hverdagen sig for alvor, da vi kom hjem, især nu hvor jeg havde valgt, at sælge biksen og starte helt fra scratch. Det var på tide med noget forandring i min hverdag, og endelig passede brikkerne sammen, så nu var det tid, til at komme tilbage på skolebænken – heldigvis kun for en kort periode, hih. Det har virkelig været hårdt, at starte i skole igen, men hold nu fast, hvor er det også bare mega spændende! Det var så knap så spændende, at jeg blev påkørt af en bil – jeg var på cykel, på vej til skole for omkring 3 uger siden, hvilket egentligt, har været den helt store årsag, til mit manglende fravær på bloggen. Det var absolut ikke en sjov oplevelse, jeg havde gudskelov cykelhjelm på, som blev godt trykket og flækkede – SÅ HUSK CYKELHJELMEN! Jeg blev en del knubs, et flækket øjenbryn og en vanvittig irriterende skulder rigere, så jeg slap forholdsvis billigt. Jeg er under genoptræning med skulderen og er meget optimistisk – det er man simpelthen nødt til at være.

Nårh, men nu var det jo ikke min skole eller ulykke det her skulle handle om. Jeg havde egentligt tænkt mig, at det her indlæg skulle handle lidt om min og måske også lidt, om min bedre halvdels store forkærlighed for vin – især hvidvin og rosé. Vin i USA er af en helt anden kaliber, end hvad vi er vandt til her hjemme, måske det skyldes alkoholen, at vi var på ferie, den gode atmosfære og det fantastiske vejr – I don’t know. Men vin USA er bare bedre og så er den ikke længere.. hih. Ej det er ikke helt rigtigt, vin fra Italien er jeg også kæmpe fan af. Alt vin der bare har en lille snert af sødme og ikke er for tør, går direkte i mit mor-hjerte. Det er faktisk først inde for de sidste par år, at vi er begyndt, at drikke vin fra USA. Jeg tror måske, det skyldes vores manglende kendskab, til vin fra lige netop USA. Vi har efter vores 2 ferier i USA, fået øjnene lidt mere op for de fantastiske vine, landet har at byde på. Jeg ved, at R især er tosset med rødvin fra Californien, måske rødvinen mere præcist var fra Nappa Valley – I don’t remember, den var ihvertfald fra USA, hih. Jeg har stadig ikke lært at drikke rødvin, så jeg holder mig til hvidvin og rosé – det går man aldrig galt i byen med. Men ifølge R, så er deres rødvine helt fantastiske der ovre.


Der er intet bedre, end et glas iskold hvidvin eller rosé på en varm sommerdag. Vi fik i den grad drukket vin – også lidt cocktails, på vores ferie i USA – But who’s counting, hih. Især da vi ramte Florida, blev der drukket rigeligt med væske – læs imellem linierne, drukket rigeligt med væske, hah. Det er jo vigtigt, at holde sig hydreret, især når temperaturene er så høje, som de var, da vi var afsted. Her hjemme – altså R og jeg, har vi altid en god undskyldning, hvis der skal en lækker vin på bordet – hvad vi ikke har undskyldninger for alting, heh.

I USA er tjenerne simpelthen så gavmilde. I Danmark er vi vant til, at få serveret – det der efter min mening, er et virkelig nærigt glas. Et glas rødvin og rosé, er typisk 12 cl, hvor hvidvin kun er 10 cl – hvad sker der for det? Tager du derimod over på den anden side af Atlanten, er der intet der hedder at måle, måske de ikke har lært hvad 1 cl er, men de er ihvertfald gavmilde så det vil noget. Får du vin i USA, så er glasset fyldt næsten helt op til kanten, deres drinks og coctails indeholder næsten kun ren alkohol – ja derovre får man virkelig noget for sine penge – I love it!


I aften skal vi have kyllingedeller med tilbehør og en lækker kold flaske hvidvin fra USA. Hvad skal du have?

//Sponseret indhold//

2 Kommentar

  • Reply
    jane
    2. juli 2018 at 8:52

    Av av håber du er ok efter din påkørsel. Det lyder til at du slap forholdsvis billigt, det kan gå så grueligt galt, så godt du havde hjelmen på.

    Hvad er du gået i gang med at læse til? hvis man må være så nysgerrig 🙂

    Uhhhhh ja nu er der “kun” 96 dage til vi tager af sted til USA og jeg glæææææææææææder mig så meget. Og jeg kan da se at jeg helt klart skal have et glas eller 2,3,4 eller 5 når vi kommer derover. I mine unge dage var jeg meget glad for hvidvin, men de seneste år har det mest været rødvin. Dog er jeg inden for det seneste år fået en forkærlighed for rosé og bobler. Så mon ikke vi skal smage lidt af hvert.

    Min søn har fundet ud af at Tampa spiller ishockey mens vi er der over og der er vist en dansker på holdet, så det vil de vist ind og se, så kan min datter og jeg tage en afslapningsdag ved poolen.

    Håber du nyder den danske sommer 🙂

    KH
    Jane

    • Reply
      Camilla
      9. juli 2018 at 9:20

      Hej Jane

      Jeg er heldigvis ok, dog stadig med en noget tilredt skulder, men den bliver stille og roligt bedre og bedre, takket være min fantastiske fys 😊

      Jeg er lige blevet færdig som kostvejleder 😊

      Glæd jer, vinen på den anden side af Atlanten er helt fantastisk og de generøse mængder og priser, gør det svært at sige nej tak til 🙈

      Tak vi nyder det gode vejr og planlægger en lille sommerhus getaway i uge 30, så vi krydser fingre for, at vejret holder 😊

      Rigtig god sommer ❤️

      Mvh Camilla

    Skriv et svar