Mine striktrøjer er funder frem fra gemmerne, vinden rusker i piletræerne ude foran vinduet og ænderne i søen, har søgt ly imellem buskene – what a weather.
Nu hvor vejret for alvor er skiftet, er det også på tide at få bragt lidt supper, gryderetter og andet lækkert efterår/vintermad på bordet. Derfor er det også på tide, at få delt den her ret så lækre opskrift med dig, på min yndlings kartoffel-ærte suppe.
Den er intet mindre end fantastisk.
Udover at den smager fantastisk, så er den super nem at lave og kan laves på ingen tid – perfekt hverdagsmad til den travle familie. Den vil faktisk også være ret lækker som en lille forret, hvis der skal kæles lidt ekstra om gæsterne med en lækker 3-retters menu. Som forret ville jeg nok nøjes med at servere en lille portion, da den ligger godt i maven.
Det er virkelig en skøn og farvefin efterårsspise, der straks fanger blikket.
Prøv den, du vil ikke fortryde det.
Hvis du ikke er til rejer, så er bacon også en sikker vinder til denne skønne efterårsspise.
Cremet kartoffel-ærte suppe med rejer
Print OpskriftIngredienser
- 15g smør til stegning
- 1 stk porre, snittet
- 500g kartofler, skrællet og skåret i små tern
- 500g ærter, frost
- 1 L grøntsagsboullion
- Bladene fra 1 bundt basilikum
- 2.5 dl madlavningsfløde
- Saften fra 1 lime
- Salt og peber
- Til servering:
- Rejer
- Karse
- Brød
Instruktioner
Smelt smør i en stor gryde.
Tilsæt porre og kartofler, sauter ved medium varme i 2-3 minutter.
Tilsæt boullion og ærter, og bring det hele i kog. Når det koger skrues der ned på medium varme. Lad simre i 10 minutter.
Tilsæt basilikum og fløde, og rør godt rundt.
Blend suppen godt igennem med en stavblender, til den har en glat og jævn konsistens.
Giv suppen et hurtigt opkog og smag til med limesaft, salt og peber.
Server den rygende varme suppe med rejer, karse og et lækkert stykke brød on the side.
Nyd den rygende varme suppe i godt selvskab, eventuelt med et glas iskoldt hvidvin, eller en læskende gin & tonic on the side, mmmh.
Rigtig god fornøjelse.
Forresten inden jeg løber, og det her har altså intet med suppe at gøre – just saying, så hvis du kun er kommet for suppens skyld, så skip det her afsnit.
Jeg har i flere år forsøgt, at få R til at gå i strik. Hans farmor er verdens bedste til at strikke, så jeg forstår virkelig ikke hvorfor? Indtil videre har hans argument været, at striktrøjer til mænd er total no-go. Et lidt tamt argument hvis du spørg mig.
Jeg lever i mine striktrøjer så snart temperaturen tillader det, så jeg har virkelig svært ved at forstå ham. Jeg har derfor overvejet, at introducere ham for nogle moderne striktrøjer til mænd, måske det kan få ham på andre tanker?
Har du samme udfordring med herrestrik til din bedre halvdel? I så fald, hvad er vejen frem?
// sponseret indhold //
Ingen kommentar