Det der med at finde den rette bryllupslokation skulle vise sig, at være ganske besværlig. Jeg har tidligere nævnt lidt forskellige steder vi har haft et godt øje til, men nu er valget truffet og stedet booket. Vi har været ude og kikke på mange forkellige steder og det har virkelig været en svær beslutning, men jeg ved, at det er det helt rigtige sted for os.
Vi har gjort os rigtig mange tanker omkring, hvilken type bryllup vi godt vil have. Vi er begge helt enige om, at det skal være et bryllup, der afspejler os som personer og hvordan afspejler man så lige det ? Tja, vi elsker at rejse og i år er ingen undtagelse med hele 5 destinationer på programmet. Vi rejser lige så snart chancen byder sig og ingen ferier er ens. Når vi rejser alene uden ungerne, så elsker vi storbyferie, lækker mad, smagsgode drinks/cocktails og sightseeing, så det føltes faktisk helt naturligt, at skære samtlige slotslokationer fra vores lange drømmeliste over bryllupslokationer.
Hvis brylluppet skal afspejle bare lidt af hvem vi er, så burde vi faktisk holde brylluppet i London, som er vores yndlings by, men det er desværre ikke en mulighed, så vi ‘nøjes’ med en lokation i København. Med en lokation i København føler jeg, at vi er vores ‘tema’ tro, for København er jo en fantastisk by og bedst af alt, så kan alle vores gæster nemt komme hjem, eller booke et hotelværelse i nærheden. What’s not to like ?
Da vi endelig kom frem til, at bryllupsfesten skulle forgå i København, så var næste step, at finde det rette sted, se det var jo straks meget værre. Jeg har virkelig søgt nettet tyndt, eller det føler jeg ihvertfald at jeg har, heh. Der er jo også noget der hedder et budget, selvom vi egentligt ikke har et fast budget, så har vi en nogenlunde ide om, hvad sådan noget bør koster og hvad vi mener bliver for meget.
De få steder jeg fandt, som havde virkelig gode priser, havde desværre nogle dårlig indrettede lokaler, ihvertfald hvis alle vores gæster kommer. Lige nu har vi en gæsteliste der lyder på 70, men der er meget længe til brylluppet finder sted, så listen kan både nå at skrumpe ind, men den kan også nå at vokse, jeg er nemlig lidt splittet mht hvor grænsen går, hvem skal med og hvem skal ikke med. I sidste ende løber det hele jo op, så grænsen skal sættes et eller andet sted.
Valget stod til sidst imellem 2 steder, Scandic Palace eller Langelinie Pavillionen. Begge steder har virkelig mange postive ting, som virkelig taler for, at vælge lige netop dem, så det var bestemt ikke en nem beslutning og slet ikke for ubeslutsomme mig.
Valget faldt i sidste ende på Langelinie pavillonen.
Scandic Palace.
Scandic Palace har virkelig gode priser, lokalet er stort og lækkert, lokalet var faktisk under renovation da vi var inde og se det, det er ved at blive opdateret, så det bliver mere nutidigt. I prisen var der også overnatning med til brudeparret, lækker bonus. Lokationen kunne ikke blive mere centralt, hvilket også vægter højt, menuen lød virkelig lækker og kunne nemt erstattes med andre retter til merpris, hvis man hellere ville have en anden ret. De havde flere forskellige bar løsninger, som skulle tilkøbes til deres ‘bryllupspakke’. Man skal selv stå for blomster dekorationer til bordene og man kunne faktisk have indflydelse på alt, se det er sød musik i mine øre og noget mit kontrol slash kreative gen elsker. Deres betalingesbetingelser var yderst fornuftige, de var virkelig søde og yderst profesionelle, så uden tvivl en meget stærk kandidat til bryllupslokationen.
Langelinie pavillonen.
Langelinie pavillonen har alt taget i betragtning, rigtig fine priser, her har de nemlig en pris som dækker alt, så her skal der umiddelbart ikke tilkøbes alt muligt ekstra, så man kan være forholdvis sikker på, at regningen ikke pludselig løber op. Kuvertprisen dækker over:
Velkomstbobler & salte snacks
Sæsonens 3-retters menu
Vinmenu til middagen, samt øl & vand
Kaffe & the
Natmad
Fri Pavillonbar efter middagen, med gængse longdrinks & 3 upgradedrinks
Alle priser er inkl. lokaleleje, setup, garderobe, drift, personale, rengøring, etc.
Langelinie pavillonen har alle de ting vi søger i en menu, vi elsker nemlig gode drinks, så lige netop det, at der er drinks med i prisen, er en kæmpe bonus. Hvis man skal have det med andre steder, så er prisen ualmindelig høj og kuvertprisen kommer pludselig op i en pris, hvor vi ikke vil være med mere. Lokalerne er store og lyse og har en fantastisk udsigt, ihvertfald i det store lokale som vi skal være i. Vi har valgt at have udsigt over Kastellet, istedet for ud over vandet, vi synes egentlig ikke at Refshaleøen og de tilstødende bygninger er super pæn at se på, så vi har valgt voldgraven og Kasteludsigtigen. Gulvene var under renovation da vi var forbi og jeg håber også, at de renovere væggene, de trænger nemlig til en kærlighånd. Hvis de ikke bliver fikset, så går det nok også, men det ville nu alligevel være meget rart. Bordopdækningen er lige os og det var faktisk en af hovedårsagerne til, at valget faldt på langelinie pavillonen. Der bliver dækket op på rundborde, hvor der bliver holdt et sort tema, som matcher så godt til det store og lyse rum. Det ser virkelig fint ud og jeg glæder mig som et lille barn, til at sætte vores eget præg på stedet, med blomster, lys og hvad der ellers hører til en smuk bordopdækning. Det er noget de normalt står for, men det har jeg aftalt med vores søde arrangør, at jeg godt selv vil stå for. Det er nemlig vigtigt for mig, at der er en rød tråd i det hele, så blomsterdekorationerne matcher til min brudebuket, menu og bordkort matcher til invitationen osv, kontrolfreak, I know!
Det eneste minus ved Langelinie pavillonen, som også fylder en del, er deres betalingsbetingelser. Man skal betale 20% ved booking, hvilket efter min mening er helt absurd, når vi nu har booket i SÅ god tid, jeg ved godt at man skal være i rigtigt god tid på denne lokation, men stadig, jeg kunne forstå hvis man skulle betale 5000 kr i depositum, men 20% come on! Resten af betalingen skal ske 2 måneder før selve brylluppet, hvilket også undre mig, men sådan er det vel bare, så skal vi heller ikke stå og afregne på selve dagen, det er måske meget godt.
Nu hvor der er styr på bryllupslokationen, så mangler vi bare at planlægge ALT det andet, men det er der rigeligt med tid til. Trods det, at der er rigeligt med tid, så har jeg muligvis allerede klikket det der bliver min brudekjole hjem fra USA.
Kender du den følelse, hvor du bare ved, at det skal være den kjole ? Sådan havde jeg det i går, da jeg faldt over KJOLEN, den havde bare alt hvad jeg drømte om i en kjole og efter at have haft min mor og rigtig gode veninde med på råd, blev den klikket hjem, til den nette sum af 500 kr, hertil skal der så betales noget told og moms + ekspeditionsgebyr til Post Nord. Told og moms er jeg helt med på, men ekspeditionsgebyret forstår jeg virkelig ikke, hvorfor vi bliver pålagt. Jeg er SÅ træt af det danske postvæsen! Anyway, så er jeg virkelig spændt på hvordan kjolen passer når den kommer frem. Den og jeg er målt, og med god vejledning fra butikken, fandt vi den rette størrelse, eller det tror jeg ihvertfald at vi gjorde, heh. Jeg drømmer ikke om en stor prinsessekjole, den type er jeg overhoved ikke. Kjolen må godt bare afspejle mig lidt, hvis du forstår hvad jeg mener ? Kjolen er ikke købt i en brudeshop, i så fald havde den kostet 5 gange så meget, den er købt i en helt normal ‘tøjbutik’.
Det kan altså godt betale sig, at holde øje med de forskellige store netshops, hvis du ikke vil betale 10.000+ for din kjole. Faktisk har Nelly.com et stort udvalg af smukke hvide kjoler, der med fordel kan bruges som brudekjoler. Især hvis du ligesom jeg, ikke jagten den store prinsesse kjole. TP-kjoler er også et rigtigt godt bud på en virkelig god butik, med et kæmpe udvalg af fest og galla kjoler. De er netop begyndt, at føre et lille udvalg af brudekjoler, der ren faktisk kan betales, uden at dit dankort bliver rødglødende. Her har jeg faktisk købt den smukkeste navy farvet kjole, jeg skal iføres til min venindes bryllup til sommer, hvor jeg forhåbentligt stadig har en god kulør, fra vores lange ferie i USA. Ihh hvor jeg glæder mig, til at vi igen stikker af om 1.5 måned, can’t wait.
Ingen kommentar