Aftensmad/ Opskrifter/ Vegansk/ Vegetarisk

A’s lette ærte bygotto

Ærte bygotto

Igennem de sidste par uger, er denne ærte bygotto blevet spist et utal af gange. A kan slet ikke få nok af den og hun spørg nærmest dagligt, hvornår hun må lave den igen.

Hun har maddag en gang om ugen og i denne uge, bestemte jeg, at hun ikke måtte lave ærte bygotto. Nu var det på tide, at hun lavede noget andet, hih. Men selvom A har fået besked på at lave noget andet, skal du jo ikke snydes for denne skønne opskrift.

Ærtebygotto er super nemt at lave og det smager vidunderligt. Grøden har en let og cremet konsistens, masser af smag og toppingen er med til, at tage grøden til helt nye højder.

For mig er topping virkelig alt, men det ved du nok allerede, hvis du har fulgt lidt med på bloggen.

Topping er prikken over I’et og det gør, at grøden ser ekstra luksuriøs ud. Husk på, at man også spiser med øjnene, så det visuelle gør virkelig meget.

Kæl lidt ekstra om maden, det kan smages og din familie eller dine gæster, vil elske det.

Opskrift på lækker ærte bygotto

Print Opskrift
Serveringer: 4 pers.

Ingredienser

  • 300g perlebyg
  • 1 L grøntsagsboullion
  • 125g ravost, revet eller grofthakket
  • Æbleeddike
  • 200g ærter på frost, optøet
  • 1 dl piskefløde
  • 3 spsk citronsaft
  • 4 spsk rapsolie
  • Bælgærter, ravost og sort peber til topping.

Instruktioner

1

Kom perlebyg og boullion i en gryde og kog op ved høj varme. Skru ned til medium varme når perlebyggen koger. Lad det koge ind, imens du røre rundt af og til, så det ikke brænder på.

2

Imens laves en ærtepure af 200g ærter og 1 dl fløde, ved at blende det godt sammen. A kan godt lide en grov ærtepure, så vi blender den ikke helt igennem.

3

Tilsæt ærtepuren til perlebyggen + yderligere 2 dl vand. Lad det koge op imens du røre rundt.

4

Tilsæt ravost når grøden stadig er let flydende. Skru ned til medium-lav varme og lad simre, til grøden har samlet sig og har en lækker let og cremet konsistens.

5

Smag til med æbleeddike, salt og peber.

6

Lav en citronolie, ved at blande citronsaft og rapsolie godt sammen.

7

Server din ærte bygotto, toppet med bælgærter, lidt grofthakket ravost, citronolie og friskkværnet sort peber.

Noter

Det smager også helt vidunderligt toppet med lidt ricotta ost og ærteskud.

Nyd den lækre grød i godt selvskab og med et glas iskoldt hvidvin.

Rigtig god fornøjelse.

nem ærtebygotto

Prøv også min lækre portobello bygotto.

Ingen kommentar

Skriv et svar