Bolig

Endelig gik drømmen om hus i opfyldelse

Vi har købt hus!

Endelig gik drømmen i opfyldelse.

Det var faktisk ikke meningen, at vi skulle købe hus lige nu. Eller lige nu for 2 måneder siden, men pludselig var huset der. Et hus som vi slet ikke havde regnet med ville falde i vores smag.

Vi er svære at gøre tilfredse, og der er bare ikke mulighed for at være kræsen, når man kikker på hus i Gladsaxe, inden for vores prisklasse. I Gladsaxe er man heldig, hvis man finder et hus der ligger ok i forhold til motorveje og ringveje, til under 4.500.000. Det er nærmest umuligt.

Du har sikkert læst, at 2020 har slået alle rekorder, når det kommer til boligsalg. Priserne har aldrig været højere og boligerne er aldrig solgt så hurtigt. Det er helt skørt!

Når, men vi har kikket på hus, sådan lidt on-off de sidste par år. Jeg har altid tænkt, at vi skulle blive boende i vores lille hyggelige rækkehus, men drømt om at flytte i et stort hus, med stor have og masser af plads. Jeg har dog bare holdt det til drømmene.

I foråret 2020, begyndte Rasmus at kikke mere intenst på huse, men der har været langt imellem husene inden for vores budget. Enten lå de for tæt på motorvejen, ellers var det et hus der stod til totalrenovering eller nedrivning.

Vi ville rigtigt gerne finde et renoveringsprojekt – ikke totalrenovering, med en god planløsning. Jeg føler selv, at vores hænder er skruet godt på og vores familier kan hjælpe med en masse, resten har vi heldigvis gode venner til at hjælpe med.

Vi besluttede derfor, at tage ud og kikke på huse, både inde og ude for vores budget. Huse der lå tæt på motorvejen og huse der lå langt fra motorvejen. Vi ville se hvad der var på marked og skabe os en ide om, hvad vi godt ville have. Vi var nødt til at få indskrænket vores mange drømmekriterier, få et wake up call og være bare nogenlunde realistiske. Ellers ville det blive helt umuligt at finde noget.

Vores ønskeliste med de vigtigste kriterier blev derfor:
– Pris
– Beliggenhed
– Planløsning
– Renoveringsprojekt

Med disse 4 punkter på listen, gik vi igen ud og kikkede på 3 forskellige huse. Huse vi ikke regnede med at skulle købe, men blot kikke på. Det sidste hus vi kikkede på, faldt vi pladask for, til stor overraskelse for os begge. Det var et hus vi faktisk allerede havde afskrevet på forhånd, men igen, vi ville godt ud og kikke på forskellige typer huse, for at se hvilken stil vi godt ville have.

Egendomsmægleren der stod for salget af huset, og dermed også for fremvisningen, var helt nede på jorden, han var reel, sympatisk og lydhørende – en meget behagelig mand. Han var sælger på den gode måde, ikke den typiske egendomsmægler måde.

Vi gik derfra, begge meget overraskede over vores egen reaktion på huset. Overraskede over, at man kunne føle sådan, når man bare vidste, at det var der man skulle bo.

Vi aftalte derfor, at vi skulle tilbage og kikke på huset endnu engang, hvis vi efter en uge, stadig havde det på samme måde. Så ugen efter fik vi booket en ny fremvisning. Vi havde igen samme gode følelse i kroppen, så dagen efter, blev der smidt et bud afsted på huset. Inden for få dage, var vi blevet enige om prisen og havde underskrevet købsaftalen.

Shiit en følelse!

Huset opfylder alle vores krav på listen, så nu er vi for alvor gået igang med at tegne og tilrettelægge. Det trænger til en kærlig hånd og vi har mange ideer, så mange, at vi er nødt til at finde ud af hvilken retning vi skal gå.

Så lige nu bliver der tegnet køkken, for hvilket køkken skal man vælge? Hvilket gulv, hvilke fliser, hvilke vinduer og hvordan skal det hele se ud. Der er så mange beslutninger der skal tages, så det er godt, at der er god tid til at vi overtager huset.

Vi kan slet ikke vente til maj 2021.

Ingen kommentar

Skriv et svar