Kager/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Vidunderlig opskrift på gluten og sukkerfri appelsin-chokoladekage

Vidunderlig opskrift på gluten og sukkerfri appelsin-chokoladekage

Kage kage og atter kage, og i denne omgang en af de lidt “sundere” af slagsen. Ja den er ihvertfald uden gluten og sukker, så det er en kage alle kan være med på. Jeg besluttede mig enlig for, at lave en gluten og sukkerfri kage grundet min kære mand. Rasmus mave er ikke glad for alt for meget gluten, så vi skære ned på gluten der hvor det kan lade sig gøre. Udover det, så har Rasmus ene arbejdskollega brokket sig lidt over, at han aldrig har kage med på arbejde, nu hvor jeg bage så meget. Så enlig var dette en test udgave, for lige at teste hvordan den blev, inden jeg bager en Rasmus kan få med på arbejde. En af dem på Rasmus arbejde har sukkersyge, så det skal der lige tages hensyn til.

Lækker appelsin-chokoladekage

Det er en utrolig lækker og ikke mindst velsmagende kage, som har en skøn og svampet konsistens. Det er en kage spækket med virkelig god smag og skønne ingredienser. Hele kagen indeholder 2444 Kcal, altså selve kagen, her har jeg ikke regnet glasuren med, da den kan laves på 2 måder, så alt efter hvilken måde du vælger, vil kalorie indtaget variere. Kagen kan sagtens spises uden glasur, men i min verden, skal kage altid toppes af med en omgang glasur, frosting m.m. Kagen holder sig lækker og svampet i et par dage, hvis den altså kan holde så længe hjemme hos jer, uden at blive spist. Jeg opbevarede kagen på køl, da jeg elsker lige netop denne kage, når den er helt kold.

Det kræver enlig ikke det store at bage denne kage og efter min mening er det super nemt. Det eneste det kræver, er lidt ekstra forberedelsestid, men i forberedelsetiden kan du sagtens lave alt muligt andet. Kagen har en skøn frisk smag af appelsin, som går lige i hjertet på mig. Smagen af appelsin minder mig om sol og sommer, og bringer mange barndomsminder frem, så jeg elsker at lave kage, hvor ligenetop appelsin indgår.

Opskrift på gluten og sukkerfri appelsin-chokoladekage

Du skal bruge følgende: 

  • 1 økologisk appelsin
  • 100 g hasselnødder
  • 3 æg
  • 1.5 dl honning
  • 0.5 tsk bagepulver
  • 0.5 dl kakao
  • 1 tsk kanel
  • 0.5 tsk kardemomme
  • 1 dl olie
  • 1 dl hirseflager

Sådan gør du: 
Kom appelsinen i en gryde med vand, så det dækker appelsinen, og lad det koge op. Skru ned for varmen og lad det simre i 2 timer, til appelsinen er dejlig mør.
Tag appelsinen op og skær den over. Fjern eventuelt de sten der måtte være i appelsinen. Kom appelsinstykkerne i en blender og blend til en puré.
Kom hasselnødderne i appelsinpurén, og blend det godt sammen.
Pisk æg, honning, bagepulver, kakao, kanel og kardemomme til en ensartet masse.
Tilsæt olie og hirseflager, og bland det godt sammen.
Tilsæt appelsin/hasselnøddepurén og rør det hele godt sammen, til en glat og ensartet dej.
Smør en springform, 16 cm, med olieog hæld dejen i formen.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader alm. ovn i 40 minutter. Bemærk! Bagetiden kan varierer lidt,  da alle ovne varmer forskelligt.

Du skal bruge følgende til glasuren: 

  • Flormelis eller sukrinmelis
  • Kakao
  • Lidt vand

Sådan gør du: 
Lav en glasur af flormelis eller sukrinmelis, kakao og lidt vand. Rør det godt sammen og tilsæt eventuelt lidt ekstra vand, til glasuren har den ønskede konsistens.
Når kage er afkølet, smøres den lækre glasur ud på kagen.
Pynt eventuelt kagen med revet appelsinskal, eller hakket hasselnødder. Ja måske du vil pynte den med noget helt andet.

Skøn gluten og sukkerfri kage

Opbevar kagen på køl og server den eventuelt med en god vaniljeis. Hvem elsker ikke kombinationen af kage og is ? Ja jeg er ihvertfald en kæmpe sucker for denne herlige kombination.

Ingen kommentar

Skriv et svar