Ferie

Turen går til USA del 6 – Philadelphia

Så gik turen til Philadelphia – the city of Rocky. Philly er en helt anden by end New York, tempoet her er til at følge med i, mængden af turister er markant mindre og byen er af en lidt mere overskuelig kaliber. Her er mange større grupper af asiatere, med den velkendte gruppeleder i front, med et flag i hånden der troner sig højt op i luften – fuldstændigt som vi kender det hjemmefra København – man føler sig pludselig lidt hjemme, heh.

Vi har haft 3 dage i Philadelphia og det har været 3 skønne dage. Det har været lige præcis det antal dage der skulle til, for at nå at se byen, men i et lidt mere afslappet tempo og hvor der har været plads til mange flere pauser undervejs – det havde ungerne i den grad brug for.

Philly byder på lidt af hvert, her er er både de nye og kæmpe store skyskrabere, men går man lidt ud fra centrum, så kommer man ud til den lidt ældre del af Philly – se det er lige noget for os. Væk fra turismen og ud til de lokale, hvor man oplever byen på en helt anden måde. De gamle bygninger emmer af historie og de små gader er hyggelige og indbydende, med deres smukke blomster og gamle træer, der netop et sprunget ud – wow.

Vi boede igen i centrum, lige der hvor det hele sker – ej det er en ret så fredelig by. Fordelen ved at bo i centrum er, at alle seværdigheder er i gåafstand, det havde de egentligt nok været uanset hvor man havde valgt at bo – Philadelphia er slet ikke så stort som Manhattan. Vi havde forventet at gåafstanden var langt større, da vi netop kom fra New York, hvor kortet så ud af næsten det samme, vi havde bare lige glemt, at målstoksforholdet var en del anderledes – skønt at blive glædeligt overrasket. Næste gang vi skal til Philly, så bliver der booket et hotel der ligger lidt ude fra centrum – hvis det er at finde, nu hvor vi er 5. Det er meget hyggeligere ude i det gamle Philly, hvor bygningerne er smukke, trafikken markinal og blomsterne nyudsprunget – der føler man sig hjemme.


Seværdigheder i Philly.

På de 3 dage, har vi fået en masse kilometer i benene og endnu flere eventyrlige oplevelser i bagagen. Jeg har igen valgt at samle vores stop i Philadelphia på et kort, bare for at gøre det lidt mere overskueligt.

  1. Eastern State Penitentiary
  2. Rockey Statue
  3. Philadelphia Museum of Art / Rocky steps
  4. Benjamin Franklin Bridge
  5. Elfreth’s Alley
  6. Franklin Square
  7. Independence Hall og Liberty Bell Center
  8. Reading Terminal Market
  9. City Hall
  10. Rittenhouse Square
  11. Washington Monument
  12. Independence National Historical Park

Vi har set en masse mere end hvad kortet lige viser, men meget af det ved jeg ikke hvad var, andet end det var gammel og helt sikkert rummede en masse historie.


En af de største oplevelser på denne tur, har været vores besøg i Eastern State Penitentiary. Skal du til Philadelphia, så bør du bestemt ligge vejen fordi der! Fængslet er indkredset af en kæmpe fæstning og indgangen minder om et slot. Fængslet åbnede i 1829 og var af denne tid, et moderne og revolutionerende et af sin slags. Dette fængsel banede vejen for fremtidens fængsler og rummer over en markaber og dyster, men spændende historie. Dette var fængslet Al Capone sad fængslet i og hans celle er stadig at se. Ved indgangen får man udleveret en afspiller og et sæt hovedbøffer, hvor man undervejs kan hører om lidt af historien, der ligger bag denne store fæstning. Desuden fik ungerne ved indgangen, et kort og en blyant i hånden og så var de ellers klar, til at gå på skattejagt i de gamle ruiner – simpelthen så smart og ungerne elskede det. Det var et yderst interessant og meget oplysende besøg, der gjorde os en del klogere.

Et andet must see er de berømte Rocky Steps og når du nu alligevel er ved de berømte trin, så nyd lige den smukke udsigt nedover Washington Monument og gaden med alle de mange verdens flag, der fører ned til City Hall – wow siger jeg bare! Når du så er her, så smut lige forbi Rocky statuen, så kan du også tjekke den af på din must see liste. Køen til at få taget et billedet med Rocky er lang, men det går forholdsvis hurtigt.

Et lille råd, når du står på toppen af de berømte trin, så vrimler det med søde mennesker, der rigtigt gerne vil tage billeder for dig – Don’t do it! Når de har taget billedet, så kræver de en lille sum penge. Vi hoppede heldigvis ikke i, men det var der mange andre der gjorde.

Den berømte Liberty Bell er også et must see og her er indgangen gratis, så ingen undskyldninger for ikke at ligge vejen forbi. Området bag Liberty Bell er fantastisk, så sæt lidt ekstra tid af til denne seværdighed og gå en tur rundt i det hyggelige gamle kvarter lige bag.


Madmekka i Philadelphia.

Efter 3 dage i Philly har vi fået spist lidt forskellige steder og enkelte af stederne, vil jeg på det varmeste anbefale. Jeg har samlet dem nedenfor her, bare for at skabe et lidt mere overskueligt overblik over dem.

Overskueligt overblik:

Sted: Reading Terminal Market
Adresse: 12th and Arch StsPhiladelphia, PA 19107.
Prisleje: $-$$

Reading Terminal Market er et kæmpe madmekka for alle medelskere. Jeg havde konstant vores søde ven – ungernes onkel S, med i tankerne, da vi gik rundt i den store hal. Det er et sted lige for ham og det ved jeg, udelukkende fordi det er et sted lige for mig! A var helt forgabt og kunne slet ikke vælge hvor hun ville have mad fra – hvis du har været der, så ved du hvor vildt det er. Det var stort, småkaotisk og fyldt til renden med mennesker, fuldstændigt som et madmarket skal være. Stemningen er god, atmosfæren energisk og duften af mad er fantastisk. Du finder alt fra mad, chokolade og is, til sæbe og billeder. Husk kontanter og en god portion tålmodighed.

 

Sted:The Famouse 4th street Cookie Company
Adresse: 12th and Arch StsPhiladelphia, PA 19107.
Prisleje: $

The Famouse 4th street Cookie Company

Når du nu alligevel er på Reading Terminal Market, så lig vejen forbi The Famouse 4th street Cookie Company. Udvalget af cookies er kæmpe og især deres Black & White cookies er to die for. Sprøde udvendigt, bløde indvendigt, tilpas søde og så toppet med en generøs mængde Black & White glasur – mums. Hvis du kommer efter 5 PM så koster de resterende cookies kun 1$.

 

Sted: Down home diner.
Adresse: 51 N 12th StReading Terminal MarketPhiladelphia, PA 19107.
Prisleje: $-$$

Down home diner ligger også lige ved Reading Terminal Market. Hvis man ønsker den der all amarican Diner eksperiens, så kik forbi her. Maden findes klart bedre, men til prisen er den god og portionerne er tilpas. Stedet er tætpakket med en god stemning og servicen er god.

 

Sted: Cafe Lutecia.
Adresse: 2301 Lombard St, Philadelphia, PA 19146.
Prisleje: $$

Cafe Lutecia.

Cafe Lutecia er en hyggelig lille og intim fransk bistro, der servere noget af det lækreste mad. Jeg har aldrig fået så god en sandwich – det er den bedst jeg til dato har fået! og deres hjemmelavet lemonade kan jeg drikke i spandevis. Vi måtte bestille ekstra lemonade, da A lynhurtig fik bundet mit ellers kæmpe glas – A har ligesom sin mor, en forkærlighed for lemonade, heh. Stedet har en afslappet sådan lidt leenback agtig atmosfære, venlig og personlig betjening – der gør alt, for at du får det bedste ud af dit besøg. Der er fyldt med lokale og der kan forekomme lidt kø, men det er bestemt værd at vente på.


I Philly forventes det også, at man giver 18-20% i drikkepenge, enkelte steder kan man slippe afsted med 15%. Husk at servicemedarbejdere i USA er dårligt lønnende og deres løn primært afhænger af drikkepengene, så får du en god service, så lad det afspejle i de drikkepenge du giver.


Nu vil vi bevæge os videre til næste location, i vores store lokum af en øse – shiit den er stor. Washington here we come..

Ingen kommentar

Skriv et svar