Opskrifter/ Sponseret/ Sundere søde sager

Syndig opskrift på protein fluff og fudgy brownie

Syndig opskrift på protein fluff og fudgy brownie

En gammel kending finder atter vej til bloggen og denne gang i ny forklædning. En syndig og farvefin en af slagsen, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg havde helt glemt, hvor lækker kagen er.

Hvordan kan man glemme den slags?

Normalt så ville jeg pynte den syndige brownie, med en lækker chokolade creme cheese frosting, men idag valgte jeg, at lave en omgang jordbær protein fluff som pynt istedet.

Har du smagt protein fluff før?

Det smager vidunderligt og er ualmindelig nemt at lave, så hvis du ikke har smagt det før, så kan jeg på det varmeste anbefale det.

Jeg elsker at lave protein fluff på jordbær, men det kan laves på al slags frugt, så længe det bare er frossent. Så hav lige det in mente, hvis du vælger en anden type bær.

Protein fluff laves på kun 4 forskellige ingredienser, hvoraf den ene af ingredienserne er proteinpulver – det ligger lidt i navnet ‘protein fluff’ hah.

Protein fluff skal spises med det samme, da det ellers vil falde sammen. Så hvis du ligesom jeg, vælger at pynte din brownie med fluff, så skal den altså spises med det samme. Så timing is everything, hvis den skal serveres når der kommer gæster.

syndig fudgy brownie

Syndig opskrift på protein fluff og fudgy brownie

Print Opskrift
Serveringer: 9-12 stk Forberedelsestid: 30 minutter

Ingredienser

  • Fudgy brownie:
  • 250g stenfrie dadler
  • 2 æg
  • 1,3 dl vand
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 50g peanutbutter
  • 30g kakao
  • 1/2 scoop chokolade proteinpulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 knsp salt
  • 50g mandelmel
  • 50g groft hakket chokolade 80%
  • 1 lille håndfuld groft hakket valnødder
  • Protein fluff:
  • 100g frosne jordbær
  • 1-2 spsk sødemiddel
  • 15g vanilje proteinpulver
  • 1 spsk vand

Instruktioner

1

Fudgy brownie: Blend dadlerne.

2

Tilsæt æg, vand, olie og peanutbutter og blend igen. Blendt det godt sammen.

3

Kom dadelmassen i en skål og tilsæt de tørre ingredienser og bland det godt sammen.

4

Kom dadelmassen i en 20×20 cm kageform og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25-30 minutter.

5

Tag kagen ud og lad den køle helt af.

6

Protein fluff: Blend de frosne jordbær med en stavblender.

7

Tilsæt sødemiddel, proteinpulver og vand, og pisk det let og luftigt med en el-pisker.

8

Når kagen er helt afkølet, fordeles den luftige protein fluff i et jævnt lag.

9

Pynt med friske jordbær og spisk straks.

Protein fluff kan også spises, som et syndig mellemmåltid, hvis lækkersulten pludselig skulle melde sig. Det er et kalorielet måltid, der smager som dessert – what’s not to love?

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Sukkerfri brownie

// sponseret indhold //

Ingen kommentar

Skriv et svar