Kager/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Opskrift på gluten og sukkerfri fudgy brownie

opskrift på sund fudgy brownie

Det er længe siden jeg har lavet en af de lidt sundere kager, så i går aftes lavede jeg denne alt alt for lækre satan. Det er en sindsyg lækker fudgy brownie, uden sukker og så er den oven i købet gluten fri. Det er en rigtig luksus udgave, af en sund brownie. Whats not to like ?

opskrift på gluten og sukkerfri brownie

Jeg mangler stadig at tabe de 5 kg, som jeg har “kæmpet” med de sidste 2 år og hvis jeg hopper på vægten lige nu, så er det nok også snare 7 kg og ikke “kun” 5 kg. Jeg har derfor besluttet mig for, at nu skal der gøres noget ved det! Jeg har bestilt tid hos en personlig træner, som forhåbentlig kan hjælpe med, at ligge et godt program for mig. Jeg vil godt tabe de sidste 5-7 kg nu og strammes godt op. Jeg trænger til noget ekstra motivation og det er jeg sikker på at Michelle, den personlige træner, kan hjælpe mig med. Koste hvad det koste vil, nu skal der sgu ske noget.

opskrift på den lækreste fudgy brownie uden sukker og gluenfri

Jeg er tosset med alle de lækre alternativer, der er nu til dages så det nu er muligt, at lave de lækreste og mest velsmagende kager, med sundere ingredienser. Denne fudgy brownie, som jeg valgte at toppe med en cream cheese frosting, smager simpelthen så skønt. Tænk engang, at noget sundt kan være spækket med den skønneste smag, samtid med at det er fudgy. Mums siger jeg bare! Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver denne kage. Hvis du ikke er til denne type frosting, så kan den sagtens undlades. Kagen behøver ingen topping og vil også smage skønt, sammen med lidt is og en masse frisk frugt.

opskrift på sund luksus brownie

Du skal bruge følgende til kagen:

  • 250g stenfrie dadler
  • 2 æg
  • 1,3 dl vand
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 50g peanutbutter – Kan undlades
  • 30g kakao
  • 1/2 scoop Chocolate hazelnut proteinpulver fra Fitnessguru – Kan undlades
  • 1 tsk glutenfri bagepulver
  • 1 tsk kanel – Kan undlades
  • 1 knsp salt
  • 50g mandelmel
  • 50g groft hakket chokolade 80%
  • 1 lille håndfuld groft hakket valnødder

Sådan gør du:

  • Blend dadlerne.
  • Tilsæt æg, vand, olie og peanutbutter og blend igen. Blendt det godt igennem.
  • Kom dadelmassen i en skål og tilsæt de tørre ingredienser og bland det godt sammen.
  • Kom dadelmassen i en 20×20 cm kageform og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 30 minutter. TIP! Husk at bagetiden kan variere.
  • Tag kagen ud og lad den køle helt af.

Du skal bruge følgende til frostingen:

  • 200g neutral smøreost
  • 2 spsk kakao
  • 3 spsk steviasukker
  • 3-5 spsk vand

Sådan gør du:

  • Pisk alle ingredienserne godt sammen, indtil du har en let og luftig frosting.
  • Smør frostingen ud i et jævnt lag og pynt eventuelt med lidt friske bær.

Rigtig god fornøjelse med at lave denne luksus fudgy brownie. Jeg er fan af den og er sikker på, at du også bliver det.

opskrift på gluten og sukkerfri luksus brownie

Ingen kommentar

Skriv et svar